Siden sin debut i Super Mario World for næsten tre årtier siden er Yoshi blevet synonymt med yndig charme. Efterhånden som hans tidlige pixelerede gengivelse gav plads til nyere, mere uskarpe eventyr, blev det mere og mere svært at forestille sig, hvordan den grønne dinosaur kunne blive endnu mere nuttet – men Yoshi’s Crafted World klarer det. I det nye Nintendo Switch-eventyr kastes en ulden version af Yoshi ind i en håndlavet papirsværkerværdi, hvor du kan klæde ham ud med en mælkekarton eller et karton-ko-kostume. Det er smertefuldt bedårende. Platformspil som dette er ofte bygget op omkring udfordringer og opfindsomt design, og selv om Crafted World har noget af dette, er det for det meste bare et virkelig behageligt sted at være.

Spillet er opbygget som de fleste Super Mario-spil, hvor du bliver skubbet gennem en række korte baner i forskellige tematiserede verdener. Yoshi har sin sædvanlige vifte af evner: Han kan hoppe, banke på jorden og bruge sin foruroligende lange tunge til at spise fjender og forvandle dem til æg, der kan kastes. Banerne er enkle, men legende og har et typisk afslappet tempo. Du udrydder fjender, navigerer i miljømæssige gåder og samler alt fra smilende blomster til skjulte souvenirs. Hver fase er designet til at kunne spilles igen, så du kan gå tilbage senere og søge efter skjulte genstande eller tjene flere mønter. En gang imellem styrer du en kæmpe Yoshi eller løber om kap for at dræbe så mange muldvarpe som muligt.

Meget ligesom forgængeren Yoshi’s Woolly World er Yoshi’s Crafted World et tilfredsstillende, om end ikke særlig opfindsomt, bud på et platformspil i Nintendo-tilsnit. Du skal ikke gå ind og forvente kreativitet på Super Mario Odyssey-niveau. Men spillet kompenserer for dette gennem ren og skær charme. Yoshi og resten af figurerne er nuttede udstoppede dyr, komplet med et lunt ydre, mens de baner, du bevæger dig igennem, ser ud som om de er lavet af en særlig kunstnerisk otteårig. Du kan køre på tog lavet af karton, smutte ind i kasserede mælkeflasker for at finde mønter, bære dinosaur-kranier lavet af ler og bruge magneter til at klatre på gamle aluminiumsdåser.

Det nye Yoshi er langt fra det første spil, der benytter sig af denne æstetik, men det, der adskiller det fra de andre, er den store opmærksomhed på detaljerne. Dette er et spil, hvor tekstur betyder noget. Den grove fornemmelse af et stykke byggepapir, det børstede metal fra en gammel dåse eller et lille barns kradsede farve giver alle spillet en ægte følelse af sted. Nogle gange kan du se etiketterne på en kasserede æske cornflakes, der nu fungerer som bygning, og du løber forbi plakater med slikpapir og gadeskilte lavet af kapsler fra sodavandsflasker. Der er et par øjeblikke, hvor du kan løbe gennem banerne i omvendt rækkefølge, så du kan se, hvordan det hele blev sat sammen, og hvor de ellers skjulte stykker tape og snor nu kan ses i fuldt omfang. Detaljerne er især tydelige, når du spiller på dit fjernsyn i stedet for i håndholdt tilstand.

En af de nye funktioner i spillet er muligheden for at klæde Yoshi ud i forskellige papirkostumer. Efterhånden som du optjener mønter, kan du bruge dem i en kapsellegetøjsmaskine fuld af æg, der hver især indeholder et nyt look til Yoshi. De er – og jeg siger det ikke let – blandt de sødeste ting, jeg har set i mit liv. I overensstemmelse med spillets tema er de alle håndlavede, så du kan få Yoshi til at ligne en ko af pap eller få ham til at smutte på en gammel appelsinjuicekasse eller et Labo-klaver. Min favorit er skraldespanden, hvor låget fungerer som Yoshis hat. Disse kostumer er heller ikke kun til at falde i svime over; de giver nogle meget velkomne rustninger, hvilket gør det lettere at tage fat på nogle af de mere vanskelige boss-kampe.

Det, Yoshi’s Crafted World gør, er i virkeligheden at vise vigtigheden af en veldefineret verden. Selve spillet er dejligt i mange henseender, ubemærket i andre, men i høj grad forstærket af det detaljerede rum, som det foregår i. Jeg blev ved med at spille, fordi det var sjovt, ja, men jeg var mere interesseret i simpelthen at se flere af de smarte håndlavede objekter, som Nintendos designere fandt på. Den sværeste del af spillet er at vælge, hvad man skal have på.

Vox Media har affilierede partnerskaber. Disse påvirker ikke det redaktionelle indhold, men Vox Media kan dog få provision for produkter, der købes via affilierede links. Du kan finde flere oplysninger i vores etiske politik.