En af de mest velkendte af disse er Lactobacillus rhamnosus GG (LGG). Denne bakteriestamme, som indgår i mange populære probiotiske produkter, har et ry for at være en nyttig mikrobe. Forskere har fundet beviser for, at den kan hjælpe ved tarmproblemer, luftvejsinfektioner og visse hudlidelser. Nogle undersøgelser tyder på, at den endda kan hjælpe med vægttab.
Men et centralt spørgsmål er forblevet ubesvaret:
Nu er forskere fra University of Maryland School of Medicine (UM SOM) kommet med en forklaring. Det ser ud til, at LGG kan fungere som en facilitator, der ændrer aktiviteten af andre tarmbakterier. Det er første gang, at denne mekanisme er blevet beskrevet; opdagelsen kan i sidste ende hjælpe forskerne med at skabe mere effektive strategier til fremme af en sund tarm. Artiklen blev offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet mBio.
Claire M. Fraser, ph.d., professor i medicin ved UM SOM samt direktør for Institute for Genome Sciences, undersøgte effekten af LGG på en gruppe ældre forsøgspersoner. “Denne bakterieart har ry for at være virkelig nyttig for mennesker,” siger professor Fraser. “Så vi ønskede at forstå bedre, hvordan den kunne virke i den menneskelige tarm.”
Hun og hendes samarbejdspartner, Dr. Patricia Hibberd fra Massachusetts General Hospital, testede 12 forsøgspersoner, som indtog LGG to gange om dagen i 28 dage. Hun analyserede tarmbakterier før og efter denne kur og fandt, at indtagelse af LGG førte til stigninger i flere gener, der fremmer flere arter af tarmbakterier, herunder Bacteroides, Eubacterium, Faecalibacterium, Bifidobacterium og Streptococcus. Disse mikrober har vist sig at have en række fordele hos mennesker, herunder fremme af et sundt immunsystem. (Fraser bemærker, at LGG også kan have direkte virkninger ud over sin evne til at ændre det samlede økosystem.)
“Det er en ny idé, at nogle probiotika kan virke ved at påvirke det samlede økosystem i tarmen”, siger professor Fraser. “Tidligere havde vi en tendens til at tro, at LGG og andre probiotika virkede direkte på værten. Jeg tror, at dette fund har mange spændende implikationer.” For det første, siger Fraser, giver det støtte til idéen om, at vi er nødt til at se på mikroberne i tarmen som et indbyrdes forbundet økosystem snarere end som en række solitære bakterier. Det kan være lige så vigtigt at ændre adfærden hos de mikrober, der allerede findes i tarmen, som at tilføje en enkelt art til denne population.
Prof. Fraser og hendes kolleger brugte en innovativ metode til optælling af tarmbakterier; denne metode, kendt som metagenomisk analyse, giver et langt mere omfattende billede af, hvad mikroberne rent faktisk laver i en given persons tarme. Tidligere metoder giver ikke nær samme detaljeringsgrad som denne metode.
“Dr. Frasers undersøgelse er ikke kun fascinerende, men den vil også bidrage til at fremme et hurtigt voksende forskningsområde”, sagde dekan E. Albert Reece, MD, PhD, MBA, som også er vicepræsident for medicinske anliggender på University of Maryland og John Z. and Akiko K. Bowers Distinguished Professor and Dean of the School of Medicine. “I de kommende år vil forskerne lære en hel del om de mikrober, der findes i os. Jeg er sikker på, at professor Fraser, instituttet og School of Medicine vil være dybt involveret i disse banebrydende bestræbelser.”