Bush-klanen viser, at politik er en del af familien. George Bush Sr. var kongresmedlem og derefter USA’s 41. præsident, George W. Bush var guvernør i Texas, inden han blev valgt som 43. præsident, og Jeb Bush var guvernør i Florida fra 1999 til 2007.

En fælles politisk kultur antyder på ingen måde, at alle amerikanere tænker ens. Nogle er konservative og har en tendens til at stemme republikansk. Nogle er liberale og har en tendens til at stemme på demokraterne. Nogle har mere negative holdninger til offentlige embedsmænd end andre. Disse holdninger er afgørende for, hvordan amerikanerne deltager, hvem de stemmer på, og hvilke politiske partier de støtter. Mange faktorer – herunder familie, køn, religion, race og etnicitet samt region – bidrager alle til amerikanernes politiske holdninger og adfærd.

Familie

Trods uenigheder i familien og generationskløfter har børn en tendens til at vokse op og stemme på samme måde som deres forældre. Familien er generelt den første og ofte den mest varige indflydelse på unge menneskers politiske holdninger. Efterhånden som folk bliver ældre, kommer der andre påvirkninger på tværs af familien, og deres holdninger har naturligt nok en tendens til at afvige fra deres forældres holdninger. Indflydelsen er dog stadig til stede. Logisk set er der større sandsynlighed for, at jo mere politisk aktiv ens familie er, jo større sandsynlighed er der for, at man selv har de samme holdninger. Se blot på Bush-familien. Dette forhold er mindre stærkt i specifikke spørgsmål – som skolebøn, abort og velfærdsprogrammer – men de har alle de samme generelle politiske holdninger.

Køn

The Kennedys er en af USA’s politisk mest magtfulde familier, der har medlemmer på alle niveauer i regeringen. Her smiler tre fra Kennedy-klanen – præsident John, justitsminister Robert og senator Edward – til kameraet.

Politikvidenskabsfolk har bemærket nogle store forskydninger i kønsindflydelse, siden kvinderne fik stemmeret i 1920. Op gennem 1950’erne havde kvinderne en tendens til at stemme på republikanerne. Selv om flere kvinder stemte på Franklin Roosevelt – en demokrat – end på hans republikanske modstandere, støttede de ham stadig med mindre margener end mændene. I 1960’erne begyndte kvinderne at skifte deres loyalitet til Demokraterne.

I de seneste valg har kvinderne stemt stærkt på Demokraterne. Hvorfor? De fleste observatører mener, at kvinderne tror, at Demokraterne i højere grad støtter “kvindesager”, såsom lige arbejde, lige løn og lige juridiske rettigheder. Meningsmålinger viser, at mange af de spørgsmål, som kvinder føler mest for, f.eks. uddannelse og sundhedspleje, er mere positivt behandlet af det demokratiske parti. Betyder denne stemmeadfærd, at kvinder sandsynligvis vil stemme på kvindelige kandidater til embederne? Der er ikke noget klart bevis for, at de gør det.

Religion

Religiøse overbevisninger har ofte indflydelse på folks måde at stemme på. Christian Coalition of America repræsenterer det synspunkt, at “folk med en tro har ret og ansvar til at engagere sig i verden omkring dem.”

Ældre undersøgelser fra slutningen af 1940’erne viser generelt, at jødiske vælgere er mere tilbøjelige til at støtte demokraterne end katolikker eller protestanter. Katolikker har en tendens til at være mere liberale i økonomiske spørgsmål (såsom mindsteløn og skatter) end de er i sociale spørgsmål (såsom abort og skilsmisse). Nyere undersøgelser har fokuseret på, hvordan medlemmer af den “religiøse højrefløj” adskiller sig fra alle andre i deres politiske holdninger og adfærd. Den religiøse højrefløj har en tendens til at støtte mere konservative kandidater til offentlige embeder, og de er mere tilbøjelige til at bidrage til det republikanske parti end til det demokratiske parti. Denne tendens er tydeligere forbundet med sociale spørgsmål som skolebøn, abort og skilsmisse end med økonomiske spørgsmål eller udenrigsanliggender.

Race and Ethnicity

Som en generel regel har afroamerikanere i det sidste halve århundrede været de mest loyale demokrater end nogen anden identificerbar gruppe. Nogle eksperter mener, at denne loyalitet er ved at blive svækket, men de seneste valg har bekræftet den stærke tendens til, at sorte amerikanere stemmer på demokraterne. Latinoer som helhed har en tendens til at stemme demokratisk, men forholdet er ikke så stærkt som for de sorte. For at gøre tingene endnu mere komplicerede har de forskellige latino-grupper meget forskellige valgmønstre. F.eks. har cubanske amerikanere generelt en stærk tendens til at stemme republikansk, mens mexicanske amerikanere har en lige så stærk tendens til at stemme demokratisk. Nogle undersøgelser tyder på, at asiatiske amerikanere har en tendens til at stemme konservativt, men der mangler stadig konkrete beviser for dette.

Region

Dette kort giver en statistisk opdeling af præsidentvalget i 1996. Demokraten Bill Clinton vandt staterne i rødt, mens staterne i blåt blev vundet af republikaneren Bob Dole. Bemærk, at Clinton klarede sig godt på landets kyster, mens Dole vandt det meste af midtvesten.

Som en generel regel har folk på begge kyster en tendens til at være mere liberale end folk i midten af landet. Der er dog mange undtagelser fra denne tendens. Mange californiere er ærke-konservative, og det samme gælder en række New England-folk. Den sydøstlige del af landet har nogle særlige problemer med reglen, bl.a. fordi deres politiske tilhørsforhold har ændret sig i løbet af de sidste 50 år eller deromkring. Det “solide syd” – tendensen til at stemme på demokraterne uanset hvad – begyndte at erodere i løbet af 1950’erne, således at både republikanere og demokrater i dag er konkurrencedygtige i hele sydstaterne. De seneste præsidentvalg tyder dog på en generel opbakning til republikanerne i Sydstaterne.

Det er meget vanskeligt at spore tendenser i den politiske kultur. Der findes ingen “typisk amerikaner”. Disse faktorer og andre er blot indikatorer for tendenser, men der er alligevel mange undtagelser. I sidste ende påvirkes amerikanerne af en lang række faktorer, når de afgiver deres hemmelige stemme på valgdagen.