Graven for dronning Helena af Adiabenes grav

Graven for dronning Helena af Adiabenes grav
Er dronning Tsadan at identificere med dronning Helena af Adiabenes?
af R. Steven Notley og Jeffrey P. García
Notes:
Lær mere om Helena af Adiabenes, hendes grav og andre grave med rullende sten i BAS Library:

Graven for dronning Helena af Adiabenes grav

Hvilken er dronningens sarkofag?

Megan Sauter April 09, 2014 10 Kommentarer 5963 visninger Del

Dronning Helena af Adiabene levede i det første århundrede e.Kr. i det halvautonome kongerige Adiabene i den øvre Tigris-region i Assyrien. Hun konverterede som bekendt til jødedommen og tilbragte mange år i Jerusalem – hvor hendes generøsitet og fromhed gav hende en varig arv. I “Queen Helena’s Jerusalem Palace-In a Parking Lot?” i maj/juni 2014-udgaven af BAR udforsker R. Steven Notley og Jeffrey P. García dronning Helenas grav i Jerusalem og det nyligt udgravede palads i Jerusalem, som måske tilhørte hende. I en særlig web-eksklusiv artikel uddyber de over for BAR, hvor den indskrevne sarkofag blev fundet i hendes grav, hvem der blev begravet i den, og hvordan den falske idé om, at dronning Helena af Adiabenes var begravet i den, blev opretholdt.

Den mest kendte sarkofag fra kongegraven har en to-linjers aramæisk indskrift, som lyder ṣdn mlkt/ṣdh mlkth og oversættes som Tsadan dronningen/Tsadah dronningen.1 Denne sarkofag blev fundet i gravkammer C i graven. Sammenlignet med de andre udsmykkede sarkofager fra graven virker den indskrevne sarkofag ret almindelig.

Hvem blev begravet i den indskrevne sarkofag?

Er dronning Tsadan at identificere med dronning Helena af Adiabenes?

af R. Steven Notley og Jeffrey P. García

DRONNING HELENA’S TOMB. Denne plan viser indretningen af kongernes grav – i virkeligheden dronning Helenas af Adiabenes grav. Når man træder ind i graven, kommer man ind i kammer A, et forrum, som kammer B, D, F og H stråler rundt om. Kamrene C og E ligger under de andre rum og er tilgængelige gennem hemmelige tunneller (i henholdsvis kammer B og D). Der var også adgang til kammer G gennem en skjult åbning i kammer F. Credit: Vincent og Steve, Jerusalem de l’Ancien Testament, Pl. 89.

Det siger sig selv, at de Saulcy ikke identificerede den indskrevne sarkofag med Helena. Han argumenterede i hele sin rapport for, at graven tilhørte medlemmer af det jødiske kongedynasti, århundreder før adiabenerne.

Denne fejlagtige identifikation synes at være et produkt af den franske arkæolog Clermont-Ganneau. Selv om han taler om at have givet en række beviser for denne identifikation, har vi kun kunnet finde, hvad der i bedste fald kan betegnes som ubegrundede forslag. Der er i hvert fald ikke noget, der kan stå for videnskabelige beviser. Hans mest seriøse forsøg findes i en artikel “Le temple de Baal Marcod à Deir el-Kala’a”, hvor der findes en græsk indskrift fra Libanon om en kvinde med hvad der synes at være et semitisk navn (Sadda), såvel som et græsk navn.2 Han antager således, at Helena også havde et semitisk navn og vover endda, om de to kvinder kan have været i familie.

Den eneste argumentation for at identificere sarkofagen med Helena er i bund og grund (a) at dronning Helena af Adiaben blev begravet i et af kamrene i graven, og (b) at den kvinde, der er begravet i den indskrevne sarkofag, kaldes “dronning”.”

I mangel af påviselige beviser for denne identifikation vil vi hævde, at kvinden begravet i sarkofagen ikke var Helena af følgende grunde:

1) De Saulcy, Kon og Jacoby taler alle om vigtigheden af kammer G. Det var alene beregnet til en enkelt person – et sted af åbenlys udmærkelse. Kon og Jacoby mener begge, at Helena blev begravet i kammer G.3

2) Kammer G var placeret for at henlede opmærksomheden på den person, der lå i det. De Saulcy bemærkede – og Kon og Jacoby gentog det – at “hvis en linje trækkes fra midten af arcosolium (buet fordybning) i kammer G i retning af indgangshallen, vil denne linje passere midt i rummet mellem indgangssøjlerne og vil nå drueklasen og blomsterrosetten i midten af udsmykningen. Jeg tror ikke, at denne forbindelse er tilfældig, men et resultat af omhyggelig og omhyggelig planlægning. “4

3) Det udsmykkede sarkofaglåg fra Louvre blev fundet i kammer G. Bemærk ligheden i det indskårne kunstværk på låget og udsmykningen af våbenhuset. Dette er blevet bemærket af Gideon Foerster i hans vigtige undersøgelse om sarkofagproduktion i det første århundredes Jerusalem.5 Tilsammen mener vi, at der er grund til at antyde, at dette låg måske stammer fra Helenas sarkofag. Vi kan naturligvis ikke være sikre, men der er mere, der taler for denne identifikation end den indskrevne sarkofag.

4) Endelig og for at vende tilbage til den indskrevne sarkofag er de Saulcys vidunderlige beskrivelse af, at han åbnede den og opdagede resterne af et lig indpakket i et ligklæde med guldbroderi, som straks gik i opløsning, da det blev udsat for luft. Han nævner, at efter dette skete, var der kun en underkæbe, tre fragmenter af knæet og en hæl af en phalanx tilbage. “All the rest has vanished in the blink of an eye (Tout le reste s’était évanoui en un clin d’œil). “6

I den gratis e-bog Jerusalem Archaeology: Exposing the Biblical City kan du blive klogere på de seneste fund i den bibelske verdens mest livlige by. Oplev resultaterne af de seneste udgravninger, lær om de forskere, der arbejder på arkæologiske projekter i Jerusalem, og lær et sted at kende, der indeholder mere end tusind års historie om byen.

Uheldigvis havde de Saulcy fornuften til at få disse undersøgt af den fremtrædende tyske læge og antropolog, Dr. Franz Ignuz Pruner (Pruner-Bey). Han undersøgte resterne og fastslog, at det var liget af en kvinde, der var død ung. Ifølge Josefus døde Helenas søn Izates som 55-årig. Han var hendes anden søn, og hun overlevede ham. Så hun levede under alle omstændigheder op i 70’erne og ville ikke være blevet forvekslet med en ung kvinde. Der er en vis tvetydighed om, i hvilket kammer den indskrevne sarkofag blev fundet – enten i kammer C eller kammer E. Dette er endnu et eksempel på, at de Saulcys oprindelige rapport enten er blevet dårligt eller ikke læst tilstrækkeligt. Vincent kan være ansvarlig for denne særlige forvirring, da han angiver, at den indskrevne sarkofag blev fundet i kammer E.7 De Saulcy beskriver, hvordan han fandt den indskrevne sarkofag i et forseglet, uforstyrret kammer.

De Saulcy bruger naturligvis ikke betegnelserne A-G til at henvise til kamrene. I stedet beskriver han deres placering med henvisning til den indre vestibule (kammer A). Man skal læse ham meget omhyggeligt for at sikre sig, at man følger hans disposition.

I sin rapport går de Saulcy ind i kammer D. Han taler om den højre indgang på bagvæggen (la partie de droits de la paroi du fond) i kammer A, som ville føre til kammer D og yderligere gav adgang til kammer E.8 Han taler også om, at kammer D har seks grave med et ufærdigt, som er loculus (firkantet udskåret gravniche; flertal: loculi), der er meget smal i forhold til de andre på planen. Han afslutter sin beskrivelse af kammer D med beretningen om “en skrå passage til et andet lavere kammer .” Der er ingen antydning i de Saulcys oprindelige beskrivelse af, at kammer E var forseglet.

Senere taler de Saulcy om at gå ind i et kammer med seks grave, hvoraf fire var ufærdige, hvilket passer til beskrivelsen af kammer B med sine fire meget smalle “ufærdige” loculi.9 Indgangen til dette kammer siges at være på venstre side af bagvæggen (la porte de gauche de la paroi du fond) i kammer A. Der nævnes ikke på dette tidspunkt et lavere kammer (kammer C) – det eneste forseglede, uforstyrrede kammer.

Sidst i sin rapport beretter han om at have fundet indgangen til det forseglede kammer og beskriver, hvad der ser ud til at være et arcosolium.10 Den arabiske arbejder finder en “joint i sædet” (joint dans la banquette). Det er sådan, man kommer ind i kammer C ifølge Jacoby, som sandsynligvis følger Kon: “En del af stenbænken langs væggene i kammer B kan løftes op, hvilket blotlægger nedgangen til kammer C, som indeholder tre arkosolier. “11 Der er næppe tvivl om, at Vincent (og alle dem, der følger ham) tager fejl med hensyn til det kammer, hvori den indskrevne sarkofag blev fundet. Det er klart ved en nærlæsning af de Saulcys oprindelige rapport, at det er kammer C, ikke kammer E.

Sammenfattende vil vi foreslå:

1. Den indskrevne sarkofag blev fundet i kammer C.

2. Den kan have tilhørt et andet medlem af den kongelige familie – måske en ukendt hustru til enten Izates eller Monobazus II.

3. Kammer G var hvilestedet for sarkofagen til dronning Helena af Adiabenes sarkofag. Den vigtige karakter af dette kammer blev understreget af, at det alene var til et enkelt individ og af dets placering på aksen med den åbningsbare facade.

4. Vi har måske en rest af Helenas sarkofag i det udsmykkede låg, der befinder sig på Louvre. Hvis det er tilfældet, er det ikke et tilfælde, at dens kunstværk passede til facaden. Det storslåede stenarbejde på dette låg er passende for en dronning og står i skarp kontrast til den “almindelige Jane”-stil på den indskrevne sarkofag. Foerster taler faktisk om den indskrevne sarkofag som værende så enkel, at den virker “ufærdig.”

I BAS DVD-foredragsrækken In Search of Christian Origins giver James H. Charlesworth et grundigt overblik over den tidlige kristendoms historie fra dens begyndelse som en obskur jødisk sekt i det første århundredes C.E. Israel-Palæstina til dens dramatiske opstigning som religion i Romerriget i det fjerde århundrede.

Sejlet med en rullesten

En rullesten forsegler graven for dronning Helena af Adiabenes grav i Jerusalem. Foto: Foto: Todd Bolen/BiblePlaces.com.

Den græske geograf Pausanias fra det andet århundrede sammenlignede graven for dronning Helena af Adiabenes grav med den legendariske Mausolus’ grav – et af verdens syv vidundere!12

Dronning Helenas grav kommer man ind i gennem en lille fordybning på venstre side af våbenhuset. I antikken forseglede en rullesten indgangen. Blandt de hundredvis af grave fra nekropolerne omkring Jerusalem fra det andet tempels tid er der kun fundet fire med runde “rullende” sten.13
Helens grav er stadig ikke forseglet, og stenen er stadig synlig. Pausanias beretter, at Helenas grav havde en magisk dør, som kun åbnede sig en gang om året. Det kan være, at der engang fandtes en mekanisme, der flyttede den rullende sten ved hjælp af vandtryk: “En rund grube, der måske indeholdt mekanismen, der betjente den rullende sten, blev skåret i vestibulen i gulvet i nærheden af indgangsgraven. “14 Der blev installeret et system af vægte, der automatisk flyttede både den rullende sten og en stenplade, der dækkede trappen, som førte ind i gravens indre.15 Dette system skulle holde uønskede personer ude.

Faktisk var mange af de underjordiske grave designet til at forblive skjulte. Tilsyneladende var det sådan, at jo mere hemmelig graven var, jo vigtigere var den person, der blev begravet.16

Notes:

1 Ada Yardeni, Jonathan Price og Haggai Misgav, “123. Sarkofag af dronning Ṣadan fra ‘kongernes grav’ med aramæisk indskrift, 1. årh. e.Kr.”, i Hannah M. Cotton et al., eds, Corpus Inscriptionum Iudaeae/Palaestinae , vol. 1.1 (Berlin: De Gruyter, 2010), pp. 165-167. 2 Charles S. Clermont-Ganneau, “Le temple de Baal Marcod à Deir el-Kala’a,” Recueil d’archélogie orientale 1 (1886): 107-108.

3 Se Maximiliam Kon, Kivre Ha-Melachim: nefesh malkey beit hadayav (Jerusalem: Dvir, 1947), s. 71-74 ; Ruth Jacoby, “The Decoration and Plan of Queen Helena’s Tomb in Jerusalem,” i Bianca Kühnel, red, The Real and Ideal Jerusalem in Jewish, Christian, and Islamic Art: Studies in Honor of Bezalel Narkiss on the Occasion of His Seventyeth Birthday, Journal of the Center for Jewish Art (Jerusalem: Hebrew University of Jerusalem, 1998).
4 Jacoby, “Decoration and Plan,” p. 462.

5 Gideon Foerster, “Sarcophagus-Production in Jerusalem from the Beginning of the Common Era up to 70 C.E.,” in Gunthram Koch, ed, Sarkophag-Studien 1: Akten des Symposiums 125 Jahre Sarkophag Corpus (Mainz: Philipp von Zabern, 1998), p. 296.

6 Louis Félicien Joseph Caignart de Saulcy, Voyage en Terre Sainte, vol. 1 (Paris: Didier, 1865), p. 379. 7 L. Hugues Vincent og A.M. Steve, Jérusalem de l’Ancien Testament, recherches d’archéologie et d’histoire (Paris: J. Gabalda, 1954), s. 350. 8 de Saulcy, Voyage en Terre Sainte, s. 369-370.

9 de Saulcy, Voyage en Terre Sainte, s. 370.

10 de Saulcy, Voyage en Terre Sainte, s. 374. 11 Jacoby, “Decoration and Plan,” pp. 461-462.

12 Pausanias, Description of Greece 8.16.4-5.

13 Amos Kloner and Boaz Zissu, The Necropolis of Jerusalem in the Second Temple Period (Leuven: Peeters, 2007), p. 55.

14 Kloner og Zissu, The Necropolis of Jerusalem, s. 232.

15 Kon, Kivre Ha-Melachim, s. 60-63.

16 Jacoby, “Decoration and Plan,” s. 461.

BAS Library Members: Læs hele artiklen
“Queen Helena’s Jerusalem Palace-In a Parking Lot” af R. Steven Notley og Jeffrey P. García i maj/juni 2014-udgaven af Biblical Archaeology Review.

Er du ikke medlem af BAS Library endnu? Tilmeld dig i dag.

Lær mere om Helena af Adiabenes, hendes grav og andre grave med rullende sten i BAS Library:

Jodi Magness, “What Did Jesus’ Tomb Look Like?” Biblical Archaeology Review, januar/februar 2006. Shaye J.D. Cohen, “Did Ancient Jews Missionize,” Bible Review, august 2003. Amos Kloner, “Did a Rolling Stone Close Jesus’ Tomb?” Biblical Archaeology Review, september/oktober 1999. Hershel Shanks, “Have the Tombs of the Kings of Judah Been Found?” Biblical Archaeology Review, juli/august 1987.

Maternidad y todo

BIBLE HISTORY DAILY