Vil du blive en god forfatter? Så vil du måske kunne lide denne artikel.

For et par dage siden så jeg Carrie (1976). Den er baseret på en roman skrevet af den legendariske Stephen King. Ikke bare “hvilken som helst roman”, men hans “første roman”.

Mens jeg så den, bemærkede jeg, hvor veludformet historien var, hvor dybdegående plottet var osv.

Kredsen går også til instruktøren, men at formidle dybe budskaber gennem en gyserfilm, som efterlader dig forstyrret og eftertænksom, er ikke en nem bedrift. Fra begyndelsen til slutningen opretholdt filmen en ubeskrivelig uhygge.

Og det fik mig til at tænke: “Hvad får en stor forfatter til at skille sig ud?”

Det må også føles specielt at være en stor forfatter. Man har jo trods alt en masse rigdom, berømmelse og fans ved sin side. Det er ikke let at slutte sig til JK Rowling, James Patterson, Stephen King og andre legender.

Men vi kan godt skille tingene ad, ikke sandt? Så lad os komme i gang:

Imagination > Håndværk

Du kan læse alt om de tekniske aspekter af kreativ skrivning, men hvis du fokuserer for meget på dem, så risikerer du at gå glip af målet.

Skrivning er en kunst, så du bør behandle den derefter.

Grunden til, at disse legendariske forfattere nåede så stor succes, er, at de fokuserede på det kreative aspekt af skrivning. Markedet er fyldt med klichehistorier i alle genrer. Du har de samme kærlighedshistorier, gyserhistorier, sci-fi-historier og alle andre historier, der plager læserne.

Mennesker keder sig ved at læse ting igen og igen. Krydder tingene op. Giv et unikt bud på noget.

Spiller på styrker

JK Rowling er fantastisk til twists. Hendes Harry Potter-historier var fyldt med uventede sekvenser, der forbløffede læserne.

Som hende har du sikkert også en unik styrke. Måske er du god til at opbygge spænding. Eller måske er du god til at vise følelser.

Hvilken styrke du end har, så bør du fokusere på den. Det gør din skrivning stærk. Og det har også en ekstra fordel. Ser du, alle forfattere har fejl. Ingen kan være perfekt. Men når du spiller på dine styrker, bliver dine svagheder begravet i dem. Læseren kan ikke koncentrere sig om at kritisere din skrivning, fordi han/hun allerede er distraheret af din stærke skrivning.

Så uanset hvilken styrke du har, skal du sørge for at vise den frem. (Ligesom bodybuildere.)

Utilfredse læsere

Er du nogensinde blevet færdig med at se en film og har tænkt: “Hov, jeg forstod ikke slutningen, måske skulle jeg se den igen?”

Du ser filmen igen, ikke fordi den er kompliceret, men fordi du ville have, at den skulle give fuldstændig mening i dit hoved. Ved filmens slutning indså du, at historiefortælleren gav dig antydninger, som du ikke havde set før, og nu vil du gerne fange hver eneste af dem.

Din skrivning bør være sådan.

Lad være med at fortælle dem alt. Bare smid et par hints ind her og der. Lad dem gætte slutningen, skabe forbindelser og tænke på alle mulige ting. Lad dem gøre arbejdet, for en historie er ufuldstændig uden en læser. Og det bringer mig til mit næste punkt…

Lad dem forestille sig

Her er sagen med at skrive skønlitteratur:

Du lærer ikke noget.

Du fortæller bare en historie.

Når du kun fortæller en historie, behøver du ikke at afsløre alle detaljer. Læseren behøver ikke at vide, hvor finmasket gardinet er, eller hvor rød solen er, når den står op.

Hvis det ikke har noget med historien at gøre, så lad det ligge. Det er ikke til nogen nytte. Det vil kun distrahere læseren fra det vigtigste højdepunkt. Sådanne detaljer er kedelige, og hvis de ikke har noget med hovedhistorien at gøre, bør du ikke medtage dem i din historie. Punktum.

Fokuser på oplevelser frem for historie

Storytelling er en kunst. Og i skønlitterær skrivning vil du virkelig gerne mestre denne kunst.

Det sjove ved historiefortælling er, at når du mestrer den, fortæller du ikke længere en historie, du sælger faktisk en oplevelse.

Ja, en oplevelse.

Brug billedsprog, metaforer, sammenligninger og om nødvendigt visuelt materiale for at gøre din historie til en oplevelse. Afstanden mellem dine ord, dit ordvalg, din ordstørrelse, din paragrafstørrelse, de spiller alle en afgørende rolle i denne henseende. Dyk ned i detaljerne, og lad læseren visualisere ting. De skal føle, at de ser det hele i realtid.

For eksempel er her en lille begivenhed:

“Helten holder en kuglepen, og han er ved at underskrive papiret”

Og her er en anden forklaring på begivenheden:

“Med rystende hænder, som om han stod i den bidende kulde, greb han fat i kuglepen. Sveddråber trillede gennem hans pande, mens han læste papiret. Hans hånd bevæger sig fremad, men hele tiden har han lyst til at stoppe. Hans pupiller udvider sig, og hans hals føles tør. Alligevel bevæger han sig fremad.”

(døm selv, og lad mig vide, om det var et godt eksempel.)

Som du kan se, var den anden mere levende. Du kan visualisere hovedpersonen, ikke sandt?

Jeg er ikke nogen stor forfatter, men jeg håber, du får en idé.

Hvad hvis du er en non-fiktionsforfatter?

Hvis du er en non-fiktionsforfatter, så betyder det ikke, at du ikke kan bruge disse tips. Faktisk kan du ved hjælp af denne viden komme foran dine andre sveddryppende venner, der skriver ikke-fiktion.

Og selv om nogle tips er indlysende, er her et par af dem, du kan lære af legendariske fiktionsforfattere:

Opnå kreativitet

Nonfiktion er praktisk og mere jordnær, men det kræver også fantasi.

Fantasi (og kreativitet) er kraftfulde værktøjer, der kan hjælpe dig med at skabe overbevisende tekster og hjælpe dig med at engagere dine læsere. Du kan skabe forbindelse med dem på et dybere niveau. Du kan forklare vanskelige emner på en enkel måde. Du kan gøre dine tekster mere interessante. Eller du kan lade tingene være, som de er.

Det bedste eksempel på kreativitet i faglitteratur er historiefortælling. Antag, at du forklarer din fortid eller diskuterer et casestudie. Hvad vil gøre forklaringen underholdende? Kan læserne forestille sig scenariet gennem dine ord?

Brug af metaforer er et andet godt eksempel på kreativitet i skønlitterær faglitteratur. Tænk på din skrivning som en have. Din fantasi kan fylde den med alle slags blomster, fra roser til liljer, mulighederne er uendelige. Og det bedste er, at du kan tilføje eller fjerne blomsterne efter din egen vilje.

Fokuser på rejsen

Gode forfattere fokuserer på oplevelsen snarere end på historien. Ved at forklare levende scener er de i stand til at gøre historien til en oplevelse.

Som skønlitterær forfatter bør du også sigte mod oplevelsen frem for historien. Kan læseren føle de følelser, du formidler? Er din skrift klar og tydelig? Hvis du vil have din målgruppe til at læse hele din artikel, skal du skabe en oplevelse. Det kan du gøre ved at tilføje et par anekdoter her og der. Hvad inspirerede dig til at skrive artiklen? Hvordan har du skrevet teksten? Er der en analogi, du kan bruge til din artikel?

Lad læseren opleve det hele, og udnyt derefter det næste punkt.

Lad dem få lyst til mere

Dette råd virker på alt faktisk. Du bør altid lade dine læsere få lyst til mere. Giv dem en grund til at komme tilbage og læse din artikel igen. Brug cliffhangers mellem dine afsnit, ligesom fiktionsforfattere gør det mellem deres kapitler.

Hvordan kan du gøre det?

Til at begynde med skal du holde din indledning tillokkende. Den skal få dem til at indse, hvad de kan forvente. I brødteksten skal du sørge for, at du holder alting konsekvent, i overensstemmelse med din stemme og interessant nok. Endelig, mens du afslutter artiklen, skal du sørge for at tilføje en lille CTA eller en lille omtale af nogle andre relevante ting, du har skrevet. Eller du kan bare holde konklusionen venlig og lade din kvalitet få dem til at ønske mere.

Sluttanker

Mens du bør holde disse ting i tankerne, skal du huske, at din fornøjelse også er nødvendig. Nyd disse ting, ellers vil du kun kede læseren.

En læser kan mærke det, om du har skrevet stykket med interesse eller ej. Det kan man se.