På en klar nat kan du måske kigge op og få øje på en bue af stjerner, der ligger mellem Vægten og Skytten. Som den græske legende fortæller, sendte Artemis, gudinden for vilde dyr, en skorpion for at dræbe jægeren Orion. Derfor blev stjernebilledet Skorpionen placeret strategisk på himlen i den modsatte ende af horisonten i forhold til Orions stjernebillede, som om den evigt jagtede ham.

Omtaler af skorpioner strækker sig tilbage til nogle af de ældste kendte myter, fordi arten har overlevet i anslået 450 millioner år. Deres særprægede kropsform og spidse brod har i årtusinder givet skorpioner et negativt ry, der almindeligvis forbindes med ondskab og kaos. Ironisk nok har færre end 40 af de 1.300 kendte skorpionarter, der er spredt ud over hele kloden, en gift, der er kraftig nok til at dræbe et menneske. Disse farlige arter findes i Mellemøsten, Afrika, Mexico, Sydamerika og Indien. Men det betyder ikke, at skorpioner ikke påfører deres del af smerte. Det anslås, at 5.000 mennesker dør af skorpionrelaterede årsager hvert år.

Skorpionen er et medlem af arachnid-familien og er nært beslægtet med edderkopper, mider og flåter. Spindedyr har fire par ben og to kropssegmenter: et cephalothorax og et abdomen. Deres kroppe er beklædt med et exoskelet, der består af et stof kaldet kitin. En særlig egenskab ved denne ydre skal gør skorpioner lette at få øje på i mørke. På grund af et ukendt kemisk stof i kitinen vil kroppen af en skorpion, hvis man belyser den med ultraviolet lys om natten, fluorescere eller gløde. Dens hale er opdelt i fem segmenter (der slutter med den giftige brod), og i den modsatte ende af kroppen har skorpionen et sæt krabbeagtige tænder kaldet pedipalper, som den bruger til at gribe og knuse byttet.

Men skorpionen behøver ikke at bruge sin robuste rustning særlig ofte til at fange måltider. Ligesom den tålmodige fisker, der sidder stille og roligt i timevis og venter på et bid på sin line, er skorpionen en mester i at vente på mad.