Gødningsstoffer har i høj grad været ansvarlige for de massive stigninger i verdens fødevareproduktion i det seneste halve århundrede, som har gjort det muligt at fremskynde den globale befolkningstilvækst til det nuværende hidtil usete niveau. Anvendelsen af gødning påvirker ikke kun afgrødeudbyttet, men også den animalske produktion. Selv om kvælstof (N) har været den vigtigste drivkraft bag disse ændringer, spiller fosfor (P) også en vigtig rolle. Ligesom N kan brugen af P-gødning have konsekvenser, der rækker ud over landbrugernes marker, hvis der anvendes for store mængder. I de seneste fire årtier har der været tale om overdreven anvendelse af P-gødning og husdyrgødning i det intensive landbrug i nogle europæiske lande og Nordamerika. Alligevel er det ironisk nok sådan, at landbrugsproduktionen i mange områder af verden, især i Afrika, i høj grad begrænses af lavt P-indhold i jorden kombineret med ringe eller ingen anvendelse af P-gødning. Stenfosfat er den globale kilde til råmaterialet til P-gødning. Ressourcerne er imidlertid begrænsede, og derfor er en effektiv og fornuftig udnyttelse af afgørende betydning.

Den store region Vestasien og Nordafrika (WANA) er en region, hvor landbrugsproduktionen er plaget af store miljømæssige begrænsninger. Alligevel er brugen af gødning i regionen stadig i en begyndende eller tidlig udviklingsfase, ironisk nok i betragtning af, at der findes store forekomster af udnytteligt råfosfat i regionen, hovedsagelig i Marokko og Tunesien. Da de overvejende kalkholdige jorde i regionen i sagens natur har et lavt indhold af tilgængeligt P, har hovedfokus i de seneste årtier været på at fremme anvendelsen af P og en effektiv forvaltning heraf i regn- og kunstvandingslandbrug. I 1960’erne og 1970’erne blev der stort set ikke brugt gødning i regionen, men siden da er der sket en hurtig stigning i N og i mindre grad i P. Den kraftige overgang fra traditionelt landbrug med lavt input til konventionelt moderne landbrug har særlige konsekvenser for en effektiv anvendelse af P-gødning ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt.

Denne gennemgang søger at give et bredt overblik over P i landene i WANA-regionen, som varierer betydeligt med hensyn til økonomisk udvikling og niveauet for forskning, uddannelse og rådgivning på landbrugsområdet. Der redegøres for den globale baggrund med hensyn til forsyning og anvendelse af P samt for landbrugssammenhængen i regionen, herunder klima og dyrkningssystemer; den bygger i høj grad på forskning i jordbund og jord-P-kemi fra Spanien, som, selv om det teknisk set er udelukket fra WANA, har meget til fælles med Middelhavsområdet, og den fremhæver P-forskning fra Pakistan i den østlige udkant af WANA. Den fremhæver forskellen i P-anvendelse mellem udviklede lande og udviklingslande som WANA-landene. Gennemgangen bygger til en vis grad på omfattende forskning, der er udført i Syrien af International Center for Agricultural Research in the Dry Areas (ICARDA), med sekundær vægt på lande i regionen, hvoraf mange har et tæt samarbejde med ICARDA.

Gennemgangen dækker de seneste tre årtier og fremhæver fremskridtene i feltforsøg om gødningsanvendelse med regionens vigtigste afgrøder i forhold til nedbør, dyrkningssystemer, jordprøveniveauer og bestræbelserne på at identificere P-effektive genotyper og forbedre jordens P-færdighed med mykorrhiza. På trods af de mange isolerede, ukoordinerede og ofte overlappende, ja, endog modstridende forskningsindsatser, der har fundet sted i regionen, har vi forsøgt at vise en gradvis udvikling i viden om P i forhold til jordbund og afgrøder. Udviklingen med hensyn til P inden for de overordnede rammer for landbrugsforskningen har bidraget til en øget produktion i WANA-regionen. En stor del af den dokumenterede forskning har bidraget til den globale information om jordbunden i tørre og halvtørre områder. På trods af resultaterne inden for anvendt forskning er dårligt udviklede teknologioverførselssystemer og svage analysefaciliteter fortsat en hindring for en udbredt udbredelse af den akkumulerede viden om P-anvendelse til landbrugerne.