Bird tog NBA med storm som rookie i 1979 og dominerede ligaen næsten uafbrudt i hele sin karriere som professionel basketspiller. Han forvandlede de glansløse Celtics til en basketball-supermagt og førte holdet til tre nationale mesterskaber i fem forsøg. Alle former for ære og superlativer er blevet overøst på den blonde indfødte fra Indiana. Frank Deford fra Sports Illustrated har kaldt ham “den største basketballspiller i menneskehedens historie”, og det er der kun få observatører, der vil bestride. “Hvert eneste Bird-spil er et rigt tapet af fundamentale elementer”, skriver Mike Lupica i New York Daily News. “Han holder bolden i live, han er midterforsvaret i fast break, han bokser ud, han sætter sin mand på plads, hver gang han får chancen. Han bevæger sig til det rigtige sted i forsvaret, han blokerer skud, han vælger, han ruller. Han dykker efter løse bolde og laver perfekte afleveringer. Og fire eller fem gange på banen laver han et af de spil, der tager pusten fra dig.”
Og selv om han fik en mærkbar grad af selvsikkerhed i løbet af sine år hos Celtics, er Bird et produkt af sin opvækst på landet i French Lick, Indiana. Han er en beskeden mand, der undgår at blive eksponeret i medierne (i det omfang det er muligt), og hans navn har aldrig været forbundet med skandaler eller sensationer. Deford bemærker: “Blandt dem, der kender Bird godt, nævnes det samme katalog af kvaliteter igen og igen – ærlig, loyal, standhaftig, pålidelig – hans eksistens er formet af den modsigelsesfyldte, næsten mystiske evne til at være den , men altid at bidrage til dem omkring ham.” New Yorker-korrespondent Herbert Warren Wind konkluderer, at Bird er den slags mand, der har én glæde ved livet: “stolthed over at spille god, sund og fantasifuld basketball. Han hader at se sit hold tabe, hvis det overhovedet kan vinde. Han har næsten ubegrænset beslutsomhed…. En mand skal elske et spil dybt for at arbejde så hårdt for at spille det godt dag efter dag og nat efter nat.”
Larry Bird blev født på Pearl Harbor Day i 1956 som det fjerde af seks børn af Joe og Georgia Bird. Hans fødested, West Baden, Indiana, er en lille landsby lige uden for den lidt større by French Lick. French Lick var engang et berømt feriested med højt værdsatte mineralkilder, men det var gået ned ad bakke i de år, hvor Bird var ung. Det lykkedes hans far at finde fabriksarbejde i byen, men Bird-familien havde altid svært ved at få enderne til at mødes. Ifølge Deford vidste Larry “fandeme godt, at han var fattig. Nej, det var ikke undertrykkende. Men ja, den var der. Birds havde nok kul til at holde varmen, men alt for mange nætter gik den gamle ovn i stykker, og huset blev fyldt med sort røg, og de måtte alle stå udenfor og fryse, mens Joe Bird forsøgte at reparere tingene.” Bird og hans brødre var alle ivrige boldspillere, og som den næstyngste bror kæmpede han altid bravt for at holde trit med sine ældre og større søskende. Wind skriver: “At stræbe efter at være lige så god som Mark, der var tre år ældre, gjorde Larry til en meget bedre basketballspiller, end han ellers ville have været, og også til en mere konkurrenceminded spiller.”
Bird fortalte New Yorker: “Basketball var egentlig ikke min eneste kærlighed. Vi spillede masser af baseball, softball, gummibold – vi spillede bold hele tiden. Da vi voksede op, før vi fik en rigtig basketballkurv, brugte vi en kaffedåse og prøvede at skyde en af de der små svampegummibolde igennem den.” Faktisk valgte Bird ikke basketball som sin primære sport, før han var langt henne i gymnasiet, selv om han spillede sporten på et organiseret niveau allerede som 10-årig. Da det endelig viste sig, at han kunne udmærke sig i denne sport, begyndte han at træne hårdt – dag og nat. “Jeg spillede, når jeg frøs, og min krop var øm, og jeg var så træt,” fortalte han til Sports Illustrated. “Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev bare ved med at spille og…. Jeg tror, at jeg altid har villet få mest muligt ud af det. Jeg vidste det bare ikke.”
Bird finpudsede sine talenter i en af de mest strenge basketballarenaer, nemlig den berømte Hoosier-region, hvor sporten hersker. På Springs Valley High School i French Lick spillede han guard i sit andet og yngre år. Han viste ingen spektakulære evner på det tidspunkt, og med sine 1,80 meter var han ikke særlig høj. Så greb skæbnen – eller snarere biologien – ind. I sit sidste år var Bird vokset 15 cm. Næsten fra den ene dag til den anden var han blevet et imponerende fysisk eksemplar, samtidig med at han havde bevaret sin smidighed og hurtighed. I sit sidste år scorede han i gennemsnit 30,6 point og 20 rebounds pr. kamp, og college-scouts fra hele østkysten strømmede til for at se ham spille. Han blev aktivt forfulgt af en række universiteter, men han besluttede at blive i staten og begyndte på Indiana University (hvor Bobby Knight er berømt) i efteråret 1974.
Bird varede kun fireogtyve dage på Indiana University. Han var overvældet af skolens størrelse og upersonlighed, så han vendte hurtigt tilbage til French Lick og begyndte på junior college der. I løbet af to måneder havde han også droppet ud af dette college og var gået ind i et kort og ulykkeligt ægteskab. For at forsørge sig selv og sin datter, der blev født efter ægteskabets opløsning, tog Bird et job i French Licks byafdeling. Han kørte en skraldebil og hjalp med at vedligeholde parker og veje i bydelen. Et sådant arbejde kan have virket som et lavpunkt for nogle mennesker, men Bird fortalte Sports Illustrated, at han faktisk nød det. “Jeg elskede det job,” sagde han. “Det var udendørs, og man var sammen med sine venner. Man samlede buske op og ryddede op. Jeg følte, at jeg virkelig udrettede noget. Hvor mange gange kører du rundt i din by og siger til dig selv: “Hvorfor ordner de ikke det? Hvorfor rydder de ikke op i gaderne? Og her havde jeg chancen for at gøre det. Jeg havde chancen for at få mit samfund til at se bedre ud.”