En akvatisk øvelse er en form for resultatbaseret bevægelse, som har været anvendt i mange år. Der findes flere typer af akvatiske øvelser, som varierer alt efter mål og format. Den største forskel mellem akvatisk træning og landbaseret træning er den opdriftsgivende støtte i vandet. Opdriften har en terapeutisk virkning, idet den mindsker belastningen på de vægtbærende led. Skade- og smerterisikoen ved vandtræning minimeres i høj grad på grund af denne støtte og den mindskede belastning af leddene. Vores læger i fysioterapi kan anvende en mere optimal belastning ved at udnytte akvatisk fysioterapi og bygge bro til terapeutiske øvelser og modaliteter på land.
Akvatisk træning vs. kvalificeret terapi
Akvatisk træning og akvatisk fysioterapi er ikke de samme ting. Når man specifikt taler om akvatisk motion, kan målene være at arbejde med kondition, styrke, vægttab, muskulær udholdenhed eller muskelstyrke, og personen har ikke brug for terapeutens overvågning og vejledning. I modsætning hertil er vandterapi designet til at behandle et specifikt underskud eller en specifik dysfunktion i kroppen, som begrænser kroppens normale funktion. Desuden er vandterapi designet og individuelt skræddersyet til at opfylde en specifik patients behov af en læge i fysioterapi. Nedenstående er retningslinjer for, hvornår en person kan være en god kandidat til kvalificeret akvatisk fysioterapi i forhold til akvatisk træning alene.
Akvatisk fysioterapi kræver “kvalificeret service” fra en PT og/eller PTA, hvilket kan omfatte:
a) en PT/PTA’s kliniske ræsonnement og beslutningsevne;
b) patienten har funktionsnedsættelser og/eller handicaps, der kan minimeres eller elimineres med akvatisk fysioterapi; og
c) patienten har potentiale til at nå nye funktionelle mål/resultater for at forbedre livskvaliteten og lette plejebyrden.
Fælles fordele og love ved vandterapi
En undersøgelse udført i 1997 af Kravitz viste, at både blodtryk og hvilepuls blev sænket med vandterapi to gange om ugen i fire uger som et kort – sigt resultat. Disse resultater viser, at en person kan få væsentligt forbedrede kardiovaskulære resultater ved hjælp af vandterapi. I en beslægtet undersøgelse foretaget af Lindle havde vandløbsvandring 110 % større energiomkostninger end løbebåndsvandring. Disse resultater viser, at selv om vandmiljøet måske er mindre belastende for leddene, er de overordnede kardiovaskulære resultater sammenlignelige med landbaserede øvelser.
Der er mange fordele ved vandterapi ud over det miljø med lav belastning, der indføres af opdriften. Nogle af disse fordele omfatter forbedret evne til at udføre en række bevægelses- og fleksibilitetsøvelser for dem, hvor landbaserede øvelser er for stor belastning, et sikkert miljø til at arbejde med balance, ødem-/svulningskontrol, forbedret muskeltonus og styrke, forbedret kardiovaskulær udholdenhed og øget sensorisk output. Opdrift vil bidrage til passiv bevægelighed og fleksibilitet med mindre muskelbeskyttelse. Vandets hydrostatiske tryk øger det sensoriske output ved alle bevægelser og øvelser, der udføres, og hjælper med at kontrollere ødemer. Modstanden i vandet bidrager til at forbedre muskeltonus og styrke. Alle disse forskellige faktorer kan gøre vand til et sikkert alternativ samt et supplement til terapi på landjorden.
VANDETS INERTIA
Dette øger modstanden ved at tilføje mere rejse gennem vandet, og der kræves således en større indsats
LAVET AF ACCELERATION
Reaktionen af et legeme, målt ved dets acceleration, er proportional med den påførte kraft og omvendt proportional med dets masse. På almindeligt dansk kan man sige, at hvis man bruger muskelkraft, accelererer man eller øger kraften. Så jo større kroppens masse er, jo mere kraft skal der til for at flytte denne masse.
LAV FOR AKTION / REAKTION
Newton opdagede, at der for enhver bevægelseshandling påføres en lige stor og modsatrettet reaktion. Vandets viskositet med arme og ben kan bruges til enten at “hjælpe” eller “hindre” bevægelse. Et eksempel kunne være at jogge fremad med forarmene kravler o assistere, hvilket ville være mindre belastning end at jogge fremad og skubbe armene fremad (hindrer bevægelsen mere).
VANDETS VISKOSITET
Viskositet defineres som den friktion mellem væskemolekyler, der får dem til at klæbe til hinanden eller til et undervandslegeme. Så i vandterapi gælder det, at jo større overfladearealet er, jo større er modstanden. Jo mindre overfladeareal, jo mindre modstand mod bevægelse. Vores læger i fysioterapi har værktøjer og apparater, der gør det muligt for os at manipulere modstanden for at opnå et optimalt resultat takket være viskositeten.
ECCENTRISK REDUKTION
De fleste bevægelser, der udføres i vandet, får negative sammentrækninger (eller excentriske sammentrækninger) væk. Selv om dette er skadeligt for et langsigtet genoptræningsprogram, er det meget nyttigt til at starte bevægelsesbaserede programmer, fordi det eliminerer 95 % af den ømhed, der kommer fra excentriske sammentrækninger. Vores anbefaling er at starte med vandterapi (for personer, hvor ømheden begrænser fremskridtet) og gå videre til koncentriske og excentriske baserede terapeutiske øvelser (kom tilbage til land).
GRAVITETSCENTER
Vand hjælper med at udvide støttebasen, hvilket stabiliserer tyngdepunktet. Det giver et mere sikkert miljø for genoptræning af balancen.
CENTER OF BUOYANCY
Denne lov henviser til centrum af det volumen af kroppen, der fortrænger vand. På grund af dette fænomen mindsker opdriften virkningerne af tyngdekraften og reducerer kompressionen af leddene. I vand op til halsen vil man opleve en 90 % reduktion af kompressionen. Vand til taljen vil reducere kompressionen med op til 50 %. Ledkapsler åbner sig, når de er under vand, hvilket skaber større fleksibilitet til ROM-behov.
HYDROSTATISK TRYK
Trykket stiger med dybden og har betydelige virkninger på kroppen. Vi ser en øget blodgennemstrømning fra 1,8 til 4,1 mL/min/100 g væv, hvilket resulterer i øget ilttilførsel og cirkulationskraft. Vi oplever også en forbedring med afhængige ødemer, der forårsager reduceret hævelse. Nyrernes blodgennemstrømning øges med 10 %, hvilket medfører øget urinproduktion og affaldsudskillelse.
Bro fra vand til land
Da vi ikke lever i vandet, bør et omfattende akvatisk genoptræningsprogram omfatte overgange til landbaseret terapi, når det er hensigtsmæssigt og opfylder optimale belastningskrav. WPT-programmer bygger bro til patienten fra vand til land, når det er hensigtsmæssigt, og går tilbage til vandet, når det er nødvendigt for at patienten kan gøre fremskridt i forhold til rehabiliteringsmålene.
Gode kandidater til akvatisk fysioterapi
Akvatisk terapi er IKKE for alle. Personer med en ekstrem frygt for vand forventes at få bedre resultater med alternative terapier. Desuden bør personer med eventuelle infektioner, åbne sår, influenza, urinvejsinfektioner, opkastninger eller inkontinens ikke deltage i vandterapi.
Der er mange mennesker, der kan have gavn af vandterapi eller en kombination af terapi på land/vandterapi. Nogle af disse personer omfatter personer med gigt, efter en rygskade/operation, personer med kroniske smerter, fibromyalgi, rygmarvsskade, ledproteser, sportsskader, kronisk hævelse, fedme, knæskade, efter en operation som f.eks. ACL eller RTC eller slagtilfælde. Ovennævnte liste er ikke udtømmende, men giver et eksempel på de typer af personer, der kan reagere meget godt på vandterapi.
Wright Physical Therapy tilbyder omfattende vand- og landbaserede programmer for ortopædiske og sportsrelaterede skader. Klik her for at få flere oplysninger om vores akvatiske programmer og for at finde et Wright Physical Therapy-sted i nærheden af mig.