- SIKKERHEDSBOG FOR PATHOGENER – INFEKTIØSE STOFFER
- SEktion I – INFEKTIØSE VIRKSOMHEDER
- SEKTION II – IDENTIFIKATION AF RISIKOER
- SEKTION III – UDDANNELSE
- AFSNIT IV – STABILITET OG VIABILITET
- SEKTION V – FØRSTEHJÆLP / MEDICIN
- Sektion VI – LABORATORIEFARER
- SEKTION VII – KONTROL AF EKSPONERING / PERSONLIG BESKYTTELSE
- SEKTION VIII – HÅNDTERING OG OPBEVARING
- SEKTION IX – REGULATORISKE OG ANDRE OPLYSNINGER
SIKKERHEDSBOG FOR PATHOGENER – INFEKTIØSE STOFFER
SEktion I – INFEKTIØSE VIRKSOMHEDER
NAVN: Neisseria meningitidis
SYNonymet eller krydsreferencenavn: Neisseria meningitidis
SYNonymet eller krydsreferencenavn: Meningokokker Fodnote 1, meningokokæmi, meningokokinfektion, meningokok-meningitis.
KARAKTERISTIK: Neisseria meningitidis tilhører familien Neisseriaceae fodnote 2. Det er en gramnegativ, ikke-sporedannende, ikke-motil, indkapslet og ikke-syrefast diplokokokker, som fremstår i form af kidneybønner i mikroskopet Fodnote 1. Fodnote 3. Den kræver et aerobt miljø med 5 % CO2 og berigede medier, der indeholder blod, for at vokse Fodnote 1. Mellemstore, glatte, gennemsigtige, ikke-pigmenterede, ikke-hæmolytiske og konvekse kolonier dannes på blodagar efter inkubation natten over ved 35-37 °C Fodnote 1. Fodnote 3. Den er oxidase- og katalasepositiv Fodnote 3. Den har mindst 12 serogrupper, hvor serogrupperne A, B, C, W-135 og Y er de mest almindeligt forekommende serogrupper fra invasive sygdomstilfælde Fodnote 2. Fodnote 4.
SEKTION II – IDENTIFIKATION AF RISIKOER
PATHOGENICITET/TOXICITET: N. meningitidis har en bred vifte af kliniske manifestationer, der spænder fra forbigående mild halsbetændelse til dødelig meningitis eller meningokok-septikæmi Fodnote 3. Meningitis og septikæmi er de mest almindelige præsentationer af sygdommen Fodnote 3.
Transient meningokokokæmi: Patienterne præsenterer sig med milde influenzalignende symptomer som f.eks. feber, ledsmerter og lejlighedsvis udslæt. Sygdommen varer i nogle få dage eller uger Fodnote 3.
Meningitis Fodnote 1. Fodnote 3: De fleste patienter viser også tegn på meningeal irritation, herunder stivhed i nakken, udbulet fontanelle (hos spædbørn), irritabilitet, liggende på den ene side væk fra lys og manglende evne til at strække knæet, når hoften er bøjet i rygliggende stilling (positivt kernig’s tegn) Fodnote 3. Fodnote 4. Der kan forekomme kramper, faldende bevidsthedsniveau og koma Fodnote 3. Det petechiale udslæt ved meningokokker kan også forekomme Fodnote 1.
Meningokokokkeræmi: Patienterne viser sig med hurtigt indsættende feber, opkastning, fotofobi, kramper, hududslæt, sløvhed, irritabilitet, døsighed, diarré, muskelsmerter, arthralgi og sjældent akutte abdominalsmerter Fodnote 3. Det karakteristiske meningokokudslæt skyldes dissemineret intravaskulær koagulation forårsaget af meningokokbakteriæmi og kan i nogle tilfælde resultere i tab af fingre og lemmer Fodnote 1. Fodnote 3. Fodnote 4. I alvorlige tilfælde kan patienterne få septisk chok, der fører til respirationssvigt, nyresvigt, koma og endog død inden for 24 timer efter symptomdebut Fodnote 3. Fodnote 4.
Chronisk meningokoksygdom: Sjælden manifestation af N. meningitidis-infektion Fodnote 3. Fodnote 4. Patienterne præsenterer sig med kronisk intermitterende høj feber, ledsmerter og hovedpine med eller uden hudlæsioner Fodnote 3.
Andre manifestationer af N. meningitidis-infektion omfatter septisk arthritis; infektioner i de øvre eller nedre luftveje såsom otitis media, faryngitis, bronkitis og pneumoni; perikarditis; myokarditis; endokarditis; og konjunktivitis Fodnote 3. Fodnote 4.
EPIDEMIOLOGI: På verdensplan. N. meningitidis forårsager sygdom hos anslået 500.000 mennesker årligt på verdensplan, med død i mindst 10 % af de berørte tilfælde Fodnote 4. Den verdensomspændende incidens for endemisk meningokoksygdom er blevet rapporteret til at være 0,5-5 pr. 100.000 indbyggere. 90 % af meningokoksygdommene på verdensplan er forårsaget af serogrupperne A, B og C. Den højeste forekomst med store epidemiske udbrud er blevet rapporteret for serogruppe A i “Meningitis Belt”-regionen i Afrika syd for Sahara med ca. 1 000 tilfælde pr. 100 000 indbyggere og med døden til følge for ca. 75 % af de personer, der er under 15 år under epidemien Fodnote 4. Fodnote 5. I USA er det serogrupperne B, C og Y, der er ansvarlige for sygdom hos børn og unge voksne Fodnote 4. Fodnote 6, med en forekomst på 0,5-1,1 tilfælde pr. 100.000 indbyggere eller ca. 1.400-2.800 tilfælde om året, med de højeste tal hos spædbørn og et andet højdepunkt i ungdomsårene og det tidlige voksenliv Fodnote 4. Siden 1993 har serogrupperne B og C været ansvarlige for de fleste tilfælde af endemisk sygdom i Canada (incidensrater på mellem 0,13 til 0,65 pr. 100 000 indbyggere og 0,2 til 0,44 pr. 100 000 indbyggere for henholdsvis C og B). Fra 1993 til 2003 har incidensen af serogruppe Y ligget relativt stabilt på mellem 0,06 og 0,13 pr. 100 000 indbyggere pr. år. Serogruppe Y-sygdom har haft tendens til at ramme ældre voksne (medianalder 45 år, interval 0-94 år). Tilfælde af serogruppe A-sygdom er fortsat sjældne i Canada (< 10 tilfælde rapporteret mellem 1993 og 2005) Fodnote 7. Et udbrud af sygdom forårsaget af N. meningitidis serogruppe W135 opstod i 2000 og 2001 blandt pilgrimme, der vendte tilbage fra den årlige islamiske pilgrimsrejse til Saudi-Arabien (Hajj), og blandt deres kontaktpersoner. I forbindelse med Hajj i 2000 var antallet af W135-sygetilfælde 25 tilfælde pr. 100 000 pilgrimme. Efter indførelsen af quadrivalent meningokokvaccine til Hajj i 2001 udviklede ingen pilgrimme W135-sygdom. De anslåede angrebsrater for husstandskontakter til hjemvendte pilgrimme var henholdsvis 18 tilfælde og 28 tilfælde pr. 100 000 kontakter for år 2000 og 2001 Fodnote 8.
HOST RANGE: Mennesker Fodnote 1. Fodnote 4. Fodnote 6.
FALSK DOSER: Ukendt.
SIDEMIDDEL: Overførsel sker ved direkte kontakt med smitsomme respiratoriske dråber eller mundsekretioner Fodnote 1. Fodnote 4.
INKUBATIONSPERIODE: 2-10 dage (gennemsnit 2-4 dage) Fodnote 3; Invasive infektioner opstår inden for 14 dage efter erhvervelse af bakterien Fodnote 4.
KOMMUNIKATIONSEVNE: Meget smitsom Fodnote 1. Overførsel fra person til person sker gennem dråber fra de øvre luftveje eller direkte kontakt med oropharygeale sekretioner ved deling af drikkevarer eller intime kys; overførsel via kontaminerede fomitter er blevet postuleret, men anses for at være sjælden Fodnote 4. Fodnote 6. Fodnote 9. Et individ forbliver smitsomt, så længe meningokokker er til stede i respiratoriske/orale sekretioner eller indtil 24 timer efter påbegyndelse af effektiv antibiotikabehandling.
SEKTION III – UDDANNELSE
RESERVOIR: Mennesker Fodnote 1.
ZOONOSIS: Ingen.
VECTOR: Ingen.
AFSNIT IV – STABILITET OG VIABILITET
MIDDELSTYRKELIGHED/RESISTENS: Modtagelig over for rifampicin, penicillin G, sulfonamider og bredspektrede cefalosporiner som ceftriaxon og cefotaxim Fodnote 2. Fodnote 4. Der er isoleret stammer, der er resistente over for penicillin, sulfonamider, rifampin, tetracykliner og bredspektrede cefalosporiner. Der er rapporteret om stammer, der er resistente over for chloramphenicol, i Vietnam og Frankrig Fodnote 2.
SUSCEPTIBILITET/RESISTENS OVER FOR DESINFEKTERINGSMIDLER: N. meningitidis er meget modtagelig over for almindelige desinfektionsmidler Fodnote 10. Almindelige desinfektionsmidler, der anvendes mod vegetative bakterier, omfatter 1% natriumhypoklorit, 70% ethanol, phenoler, 2% glutaraldehyd, formaldehyd og pereddikesyre Fodnote 11.
FYSISK INACTIVERING: Den inaktiveres let ved lave temperaturer Fodnote 10. Det kan også inaktiveres ved udsættelse for 65°C i 5 minutter eller 80°C i 2 minutter eller ved tørring i et par timer ved 20°C. De fleste vegetative bakterier kan også inaktiveres ved fugtig varme (121°C i 15 min-30 min) og tør varme (160-170°C i 1-2 timer) Fodnote 12.
OVERLEVE UDEN VÆRT: N. meningitidis overlever ikke godt uden for værten. Det er dog blevet rapporteret, at den kan overleve på glas og plastik ved omgivelsestemperaturer i timer til dage Fodnote 9.
SEKTION V – FØRSTEHJÆLP / MEDICIN
SURVEILLANCE: Overvåg for symptomer. Kultur af kliniske prøver fra et sterilt sted på blodagar med farvetest kan anvendes til diagnosticering. Andre metoder omfatter polymerasekædereaktion (PCR), antigenpåvisning og enzyme-linked immunosorbent assay (ELISA) Fodnote 1-Fodnote 4.
Bemærkning: Alle diagnostiske metoder er ikke nødvendigvis tilgængelige i alle lande.
FØRSTEHJÆLP/BEREDNING: Behandles med en 3-7 dages intravenøs eller intramuskulær behandling med penicillin eller ceftriaxon Fodnote 4. Andre antibiotika, der anvendes til behandling af meningokoksygdomme, omfatter kloramfenikol, fluorokinoloner og meropenem Fodnote 4.
IMMUNISERING: Rensede kapselpolysaccharidvacciner og protein-polysaccharidkonjugatvacciner er tilgængelige i Canada. Bivalente (A, C) og quadrivalente (A, C, Y, W135) polysaccharidvacciner er tilgængelige. Konjugatvacciner omfatter monovalente vacciner mod serogruppe C og en quadrivalent (A, C, Y, W-135) formulering.
Meningokokok C konjugatvacciner anbefales til rutinemæssig immunisering af spædbørn Fodnote 7. Meningokokvaccine anbefales til visse grupper med øget risiko for meningokoksygdom og anvendes også til håndtering af udbrud.
To effektive serogruppe B-vacciner (MenB – Bexsero, Trumenba) er godkendt af den amerikanske Food and Drug Administration og er også godkendt af Health Canada.
Note: Yderligere oplysninger om det medicinske overvågningsprogram kan findes i Canadian Biosafety Handbook og ved at konsultere Canadian Immunization Guide.
PROPHYLAXIS: Kemoprofylakse anbefales til nære kontakter til patienter med meningokoksygdom, f.eks. personer, der udsættes for et inficeret husstandsmedlem, dagpleje eller børnehavekontakt eller enhver, der udsættes for orale sekretioner fra en inficeret person Fodnote 4. Kemoprofylakse bør gives inden for 24 timer efter diagnosticering af sygdommen. Antibiotika, der anvendes til kemoprofylakse, omfatter oral rifampin, oral ciprofloxacin og intramuskulær ceftriaxon Fodnote 4. Fodnote 6. Fodnote 13. På grund af den stigende lægemiddelresistens over for ciprofloxacin i North Dakota og Minnesota anvendes dette lægemiddel ikke til kemoprofylakse i disse områder Fodnote 4.
Sektion VI – LABORATORIEFARER
LABORATORIEFORVAREDE INFEKTIONER: Der er siden 1974 rapporteret om mindst otte tilfælde af infektioner blandt laboratoriearbejdere med mindst ét dødsfald Fodnote 14-Fodnote 16 . To tilfælde med dødelig udgang blev rapporteret i 1988 Fodnote 17.
KILDE/SPECIMER: Pharyngeale exudater, cerebrospinalvæske, blod, nasopharyngeale og oropharyngeale svaberprøver, bronkoalveolær lavage, biopsiprøver og spyt Fodnote 2. Fodnote 3. Fodnote 15.
PRIMÆRE RISIKOER: Utilsigtet parenteral inokulation, eksponering af slimhinder for infektiøse dråbekerner eller aerosoler og indtagelse Fodnote 15.
SÆRLIGE RISIKOER: Ingen.
SEKTION VII – KONTROL AF EKSPONERING / PERSONLIG BESKYTTELSE
RISIKOGRUPPEKLASSIFIKATION: Risikogruppe 2 Fodnote 18.
KRAV TIL KONTINENTERING: Faciliteter, udstyr og driftspraksis på indeslutningsniveau 2 til arbejde med smittefarlige eller potentielt smittefarlige materialer, dyr eller kulturer.
PROTECTIVBESKYTTELSE: Laboratoriekittel. Handsker, når direkte hudkontakt med inficerede materialer eller dyr er uundgåelig. Der skal anvendes øjenbeskyttelse, når der er en kendt eller potentiel risiko for eksponering for stænk Fodnote 19.
Øvrige forholdsregler: Alle procedurer, der kan producere aerosoler, eller som involverer høje koncentrationer eller store mængder, bør udføres i et biologisk sikkerhedsskab (BSC). Brugen af kanyler, sprøjter og andre skarpe genstande bør begrænses strengt. Yderligere forholdsregler bør overvejes ved arbejde, der involverer dyr eller aktiviteter i stor skala Fodnote 19.
SEKTION VIII – HÅNDTERING OG OPBEVARING
SPILLER: Lad aerosoler falde til ro, og påfør beskyttelsesbeklædning, dæk forsigtigt spild med papirhåndklæder og påfør et passende desinfektionsmiddel, idet der startes ved kanten og arbejdes mod midten. Tillad tilstrækkelig kontakttid før oprydning.
Bortskaffelse: Dekontaminér alt affald, der indeholder eller har været i kontakt med den infektiøse organisme, ved autoklave, kemisk desinfektion, gammabestråling eller forbrænding, inden det bortskaffes.
LAGRING: Alle infektiøse materialer skal opbevares i lækagesikre beholdere, der er behørigt mærket.
SEKTION IX – REGULATORISKE OG ANDRE OPLYSNINGER
REGULATORISKE OPLYSNINGER: Import, transport og brug af patogener i Canada er reguleret af mange reguleringsorganer, herunder Canadas offentlige sundhedsagentur, Health Canada, Canadian Food Inspection Agency, Environment Canada og Transport Canada. Brugerne er ansvarlige for at sikre, at de overholder alle relevante love, regler, retningslinjer og standarder.
OPDATERET: September 2011
FORBEREDT AF: Selvom oplysningerne, udtalelserne og anbefalingerne i dette sikkerhedsdatablad for patogener er indsamlet fra kilder, der anses for at være pålidelige, påtager vi os intet ansvar for nøjagtigheden, tilstrækkeligheden eller pålideligheden eller for tab eller skade som følge af brugen af oplysningerne. Der opdages ofte nye farer, og disse oplysninger er muligvis ikke helt opdaterede.