For at diskutere børns sundhed vil vi først nævne begrebet “livsstadier”, da en persons alder kan have indflydelse på, hvor modtagelige de er over for de sundhedsrisici, som forurenende stoffer i miljøet udgør. Børn og ældre er ofte mest udsat for en øget risiko.

Børn er ofte mere udsat for giftstoffer i miljøet end voksne, fordi børn pund for pund indånder mere luft, drikker mere vand og spiser mere mad end voksne. Børns adfærdsmønstre, som f.eks. at lege tæt på jorden, øger deres eksponering for potentielle toksiner.

Børn kan desuden være mere sårbare over for miljøfarer, fordi deres systemer stadig er under udvikling, hvilket ofte gør dem mindre i stand til at metabolisere, afgifte og udskille toksiner. Miljømæssige risici for børn omfatter astmaforværrende luftforurening, blybaseret maling i ældre boliger, behandlingsresistente mikrober i drikkevand og persistente kemikalier, der kan forårsage kræft eller skade forplantningsevnen eller udviklingen.

For forurenende stoffer, der virker som udviklingstoksiske stoffer, kan den samme dosis, der måske udgør en lille eller ingen risiko for en voksen, forårsage drastiske virkninger på et foster eller et barn under udvikling. Methylkviksølv er blot et eksempel på et kemikalie, der er langt mere giftigt tidligt i livet. Forskere er blevet mere og mere opmærksomme på, at børn kan være mere sårbare over for miljømæssige eksponeringer end voksne, fordi:

• deres kropssystemer er under udvikling;
• de spiser mere, drikker mere og trækker vejret mere i forhold til deres kropsstørrelse; og
• deres adfærd, f.eks. kravlen og hånd-til-mund-aktivitet, kan udsætte dem mere for kemikalier og mikroorganismer.

Læs mere om beskyttelse af børns miljømæssige sundhed

I lyset af det, man nu ved om den større modtagelighed tidligt i livet over for visse stressfaktorer, blev bekendtgørelse 13045 — Protection of Children from Environmental Health Risks and Safety Risks — udstedt i 1997. Ifølge denne bekendtgørelse skal alle føderale agenturer, herunder EPA, give høj prioritet til at identificere og vurdere miljømæssige sundhedsrisici og sikkerhedsrisici, der kan påvirke børn uforholdsmæssigt meget, og sikre, at deres politikker, programmer, aktiviteter og standarder tager højde for uforholdsmæssigt store risici for børn som følge af miljømæssige sundhedsrisici eller sikkerhedsrisici.

Note: For at hjælpe forskere med at vurdere risici specifikt for børn har EPA udviklet A Framework for Assessing Health Risk of Environmental Exposures to Children sammen med specifik vejledning til risikovurderingsfolk, herunder Guidance on Selecting Age Groups for Monitoring and Assessing Child-Hood Exposures to Environmental Contaminants og Supplerende retningslinjer for vurdering af følsomhed ved udsættelse for kræftfremkaldende stoffer i tidlig alder.

• EPA.A Framework for Assessing Health Risk of Environmental Exposures to Children. Washington, DC.
• EPA. Vejledning om udvælgelse af aldersgrupper til overvågning og vurdering af børns eksponering for miljøforurenende stoffer i børnehøjde. Washington, DC.
• EPA. Supplemental Guidance for Assessing Susceptibility from Early-Life Exposure to Carcinogens. Washington,DC.

Andre vigtige ressourcer omfatter:

• EPA. Highlights of the Child-Specific Exposure Factors Handbook (Final Report). Washington, DC.
• EPA. Child-Specific Exposure Factors Handbook (Final Report) 2008. Washington, DC.
• EPA. Aging and Toxic Response: Issues Relevant to Risk Assessment (Final). Washington, D.C.
• EPA. Strategi for forskning i miljørisici for børn. Washington, DC.
• EPA. Guidelines for Developmental Toxicity Risk Assessment (retningslinjer for risikovurdering af udviklingstoksicitet). Washington, DC.
• Interagency Coordinating Comm. The National Children’s Study of Environmental Effects on Child Health and Development. Environmental Health Perspectives 111(4): 640-646, (2003).

Top af siden