Jeg er så heldig at træne under en fantastisk russisk sambo-træner, Vadim Kolganov, og jeg benyttede for nylig lejligheden til at sætte mig ned og få ham til at give sin mening om alt fra Fedor Emelianenko til moderne judo.

Med den seneste tilstrømning af toptalenter fra det tidligere Sovjetunionen, herunder den kommende titeleliminator mellem Khabib Nurmagomedov og Rafael Dos Anjos, fik jeg også Vadim til at gennemgå, hvad der præcis gør kæmpere fra Rusland og de omkringliggende områder så effektive i MMA. Efter at have fået et “Fordi de er fucking russere! Joke, gav han gode, indsigtsfulde svar, som alle med interesse for MMA bør læse.

Iain Kidd: Giv os først lidt information om din baggrund.
Vadim Kolganov: Jeg startede i Judo. Min klub var mest judo, men havde også lidt sambo. Jeg kom til at deltage i konkurrencer for begge dele, fordi dengang i Rusland – Sovjetunionen dengang – var judo- og samboforbundene tæt på hinanden, så det var en nem overgang at gå fra det ene til det andet. Jeg konkurrerede i både judo og sambo, da jeg var 16 år, og jeg var færdig med skolen, så jeg gik på sportsuniversitetet i Moskva og meldte mig ind i sambo, fordi jeg bedre kunne lide det.

Jeg blev træner i både judo og sambo, fordi de begge er jakkebrydning. Nogle mennesker kalder Judo for en kampsport, og det er det også, ligesom Sambo, men jeg kalder det stadig for brydning. For mig er brydning, når man griber fat i nogen og forsøger at kaste dem.

Iain Kidd: Hvad var højdepunktet i din konkurrencekarriere inden for sambo?

Vadim Kolganov: Det ville have været Dynamo Sambo Moskva-mesterskaberne. I judo, på juniorniveau, var jeg til de russiske mesterskaber i holdkampen. Jeg blev nummer tre ved verdensmesterskaberne i sambo i Prag for ca. fem år siden, før jeg sprængte mit korsbånd.

Iain Kidd: For mange MMA-fans starter og slutter deres kendskab til sambo med Fedor Emelianenko. MMA-fans ser ham ligesom som toppen af sporten, er det sådan, han bliver set blandt samboister i Rusland?

Vadim Kolganov: Ja, Fedor er næsten som et ikon. Han er samboens ansigt, hvis man kan sige det sådan. Der er en masse andre gode sambo-kæmpere, især på en meget god skole i Moskva, der hedder Sambo-70. Jeg trænede og konkurrerede der en lille smule. Min skole er Dynamo Sambo i Dynamo Club i Moskva, der laver Sambo og Judo.

Fedor laver mest Combat Sambo, som er relativt ny som sport. Det startede først som sport i 1990’erne. Før det var der Sport Sambo. Combat Sambo var mest til selvforsvar for politiet og hæren, men det var de færreste, der blev undervist i det. Offentligheden blev undervist i Sport Sambo. Der var mange store kæmpere før og efter Fedor i Sport Sambo, men han står helt klart over alle i Combat Sambo, fordi han har opnået så meget. For mig er han en af de bedste sambo-kæmpere.”

Iain Kidd: Forskellen mellem Sport Sambo og Combat Sambo kommer ikke rigtig på tale, når vi diskuterer sambo-kæmpere i MMA, men der er en forskel. Kan du forklare forskellen mellem de to?

Vadim Kolganov: I Sport Sambo er der pointgivning. Du kan vinde en kamp ved at kaste nogen for et bestemt antal point, eller en pin for et bestemt antal point, eller ved at få din modstander til at underkaste sig. Det er en sport. I Combat Sambo, som man også kan kalde Militær Sambo, er der stort set ingen regler. Det vigtigste er at gøre sig af med sin modstander så hurtigt som muligt. Du kan træne Combat Sambo-teknikker, men du kan ikke afslutte dem.

Du kan træne nogle teknikker på en modstander, der gør modstand, sådan fungerer det som en sport. Kampapplikationerne kommer senere; i stedet for at smide en person på ryggen, smider du ham på hovedet. I stedet for at forsøge at underkaste nogen, knækker man deres lemmer. Det burde være let for folk, der har sportsbaggrund, man skal bare ændre anvendelsen, men det er psykologisk. Du skal træne din hjerne fra en sportstankegang til kamptilstand.

Iain Kidd: Jeg har set nogle samboister i MMA bruge deres albuer til at blokere slag, er det en sambo-teknik?

Vadim Kolganov: Det er faktisk en gammel bokseteknik. Dengang, da handskerne var ret små, forsvarede fyrene sig ved hjælp af albuerne. Der er masser af den slags i de russiske traditionelle kampe og håndgemæng. Der var traditionelt en masse overhead- og ottetalslag, hvor man slår med den ene arm, fører den rundt og vender den til en hammerfist. Det er en traditionel russisk stil, og det er sandsynligvis her, at sambisterne har hentet denne teknik. Jeg tror, at det måske bare kommer naturligt for russiske boksere, det ligger dem i blodet.

Iain Kidd: Jeg har bemærket, at de russiske boksere altid synes at yde 110 % i buret. Nogle gange ser vi kæmpere fra USA og Europa, der holder sig selv i ro og holder sig tilbage, men det virker som om de fleste russiske sambo-kæmpere konstant forsøger at tage hovedet af nogen.

Vadim Kolganov: Jeg tror, det er en mentalitetsmæssig ting. Når man træder ind i ringen, ændrer det sig. Hvis du ser Fedor, er han før kampen meget rolig og afslappet, og den flinkeste person, du kan møde; meget høflig og behagelig, men når han er i kampmode, ændrer han sig. Det er ikke noget personligt, men hans modstander er et mål, som han ønsker at afslutte så hurtigt som muligt, og jeg tror, at det er den mentalitet, de fleste russiske kæmpere og især sambo-kæmpere har; at gå 100 % og vinde eller tabe, kæmpe så hårdt og så godt som muligt.
Iain Kidd: Du har trænet i hele Europa og Rusland, og du har set mange forskellige kampsportsgrene. Hvad er de største forskelle du har bemærket mellem hvordan folk træner i Rusland og hvordan folk træner andre steder i verden?
Vadim Kolganov: Jeg tror, at en stor forskel er intensiteten. Mange sambo-kæmpere starter tidligt, uanset om de er russere eller tjetjenere eller dagestanere, og de har en stærk baggrund i brydning såvel som i sambo. I Rusland starter man fra en tidlig alder. Jeg begyndte at træne sambo og judo, da jeg var 10 år, og de fleste samboister starter i den alder eller tidligere.

Du har intens træning og en masse konkurrence. Der er mange mennesker i din klub. Det er en naturlig udvælgelse. Hvis du har en konkurrence, hvor der er 10 personer med, kan du kun blive den bedste blandt de 10. Når der er 100 mennesker, er det anderledes. Det er naturlig udvælgelse. Når man har et stort kontingent af mennesker at konkurrere mod, bliver man hårdere.

Din træner, og sandsynligvis også din far, vil presse dig. Jeg er altid taknemmelig for, at min far hjalp mig og skubbede mig til at dyrke sambo og sport, for når man kommer i puberteten og har andre interesser, tænker man: ‘Jeg gider ikke at beskæftige mig med sport mere’. Så siger ens far: “Det tror jeg ikke. Du skal gøre det. Jeg henter dig, og du har bare at være der.” . Når man kommer igennem den hårde periode, bliver det en anden natur for en.

Jeg tror også, at der er en politisk/økonomisk faktor. Nogle gange er tingene ikke så lette i Rusland, så man bliver naturligt hårdere. Det er ikke fordi livet er dårligt, det er bare… anderledes. Man lærer, at kun de stærkeste overlever. Man er nødt til at kæmpe og kravle sig vej til at blive den bedste.

Iain Kidd: Du nævnte, at sambo har en stor pulje af konkurrenter. Hvor populær er sambo i Rusland? Bliver alle børn undervist i det i skolen, eller er der bare masser af klubber?

Vadim Kolganov: Der er masser af klubber. Der var et program i slutningen af 1930’erne/1940’erne, hvor det var meningen, at det skulle indføres i skolerne som en del af undervisningsplanen sammen med at kunne løbe, kaste med granater og skyde. Det var tilbage i Stalins tid og sådan noget, men nu er det lidt blidere.

Nu findes det mere i sportsskoler og klubber, hvor folk kommer ind for at træne. I Rusland kan man få hjælp fra regeringen til at træne i sport, hvilket man ikke får herovre, medmindre det er en olympisk sport, og selv da skal man være meget dygtig. I Rusland er det lettere at få hjælp fra regeringen til at træne sport.

Iain Kidd: Fra et lægmandsperspektiv ser det ud til, at sambo-kæmpere er meget, meget gode til overgange, kan du give et indblik i, hvad det er ved sambo, der hjælper med det?
Vadim Kolganov: Tilpasningsevne. Sambo har en masse kampsport indeholdt i det. For at gå lidt ind i Sambo’s historie, så har den to grundlæggere; Oschepkov og Spiridonov. Oschepkov blev undervist i Japan, da han var ung. Hans Sambo startede i Judo, hvilket er grunden til at der er ligheder. Det har ændret sig lidt, fordi han ændrede klassifikationerne og terminologien til at passe til Rusland. I stedet for japanske termer kom han med russiske termer for kastene, og han ændrede den måde man opdeler greb og kast på. Spiridonov underviste for det meste i NKVD, som var det gamle KGB. Han underviste mere i selvforsvar for specielle branchetyper.

Spiridonov og Oschepkov var uenige med hinanden. Jeg ved ikke, om de kunne lide hinanden, men der var masser af diskussioner mellem dem. Det var Kharlampiev, en elev af Oschepkov, der fandt på navnet Sambo og satte de to træningsstile sammen.

Iain Kidd: Når vi ser folk komme over fra Judo, kæmper de nogle gange med manglen på en jakke. Hvad er det ved Sambo, der gør overgangen lettere fra jakke til ingen jakke?

Vadim Kolganov: Jeg tror, det er nok, at de fleste samboister krydstræner. Tilpasningsmulighederne i Sambo gør det nemt at gå fra det ene til det andet, fordi det er så fleksibelt. Judo er fantastisk, jeg kan virkelig godt lide det, men der er mange begrænsninger, især nu til dags. Hvis man ændrer grebet fra det klassiske ærme- og reversgreb, klager de: “Det er ikke Judo, det er brydning”, men Judo var brydning sidste gang jeg tjekkede! Det virker som om, at Judo-udøverne ønsker at holde Judo ren, men undervejs har de mistet pointen lidt.

Så de klarer sig godt på Judo-banen, men når reglerne ændres, kan de have svært ved at tilpasse sig. Sambo er mere fleksibel, især med grebene. Min favorit er to-mod-et-greb, men det hader judofolkene, fordi det ikke er ‘normalt’. De bliver panikslagne og ved ikke, hvordan de skal håndtere det. I Sambo er der masser af forskellige greb og brydningsanvendelser, så det er nemt at omstille sig.

En del af Sambo var catch-as-catch-can wrestling, som Sambo tager sine leglocks fra… Sambo forbedrer det dog. Fordi det er russisk, er det bedre .

Iain Kidd: Mange af de teknikker, vi ser på jorden i Sambo, ligner meget det, vi ser i BJJ. Det er klart, at begge har nogle rødder i gammeldags judo, men hvor meget af sambo er baseret på submission grappling specifikt?

Vadim Kolganov: Hmm… bær over med mig, mens jeg prøver at svare på det spørgsmål. Når nogen siger: “Åh, den teknik har vi i Tae-Kwon-Do”, eller “Det er en Judo-teknik”, så er en menneskekrop for mig en menneskekrop en menneskekrop. Vi er ikke rumvæsner med seks hænder. Kroppen fungerer kun på en bestemt måde. Det handler bare om anvendelse af viden om den menneskelige anatomi.

I Rusland er der mange sportsuniversiteter, der ikke kun vil undervise i det praktiske og tekniske aspekt af sambo, men også i den psykologiske side, kropsmekanik og biokemi, så man får virkelig gode specialister på området. Man bliver virkelig undervist i sportens videnskab, og når det bliver sat sammen, er Sambo ligesom resultatet.

Iain Kidd: I brasiliansk Jiu-Jitsu grappling er der ikke nogen slag. Derfor ser vi nogle gange sortbælter komme ind i buret, og deres teknik lider under det, når de begynder at få slag i ansigtet. Det ser ikke ud til at ske med samboister, er det noget, der trænes for i sambo?

Vadim Kolganov: Der er nogle gamle samboister, som kun kan lide grappling, men sambo var fra starten en sport i udvikling. Det gode ved Sambo er, at den aldrig har mistet denne essens; den bruger teknikker, der virker, og bruger ikke teknikker, der ikke gør. Det er igen naturlig udvælgelse, hvis en teknik ikke virker, bruger vi den ikke længere.

Med Judo udøvere nu, deres stand up kast er fantastiske, men deres jordarbejde er forfærdeligt. Mine elever gik til træning med nogle judofolk, og en fyr med sort bælte sagde til en af mine elever: “Hey, sambo-fyr, pas på vores chokes! Min elev, som er nybegynder, kvæler ham på omkring 20 sekunder.

I BJJ er jordarbejdet fantastisk. Der er så mange overgange, at jeg nogle gange faktisk synes det er for kompliceret. Jeg kan godt lide simple ting, fordi simple ting virker. Kender du det der KISS-princip? Keep It Simple Stupid? Ja, det kan jeg godt lide, for jo mere komplekst noget er, jo mere plads til fejl er der.

Sambo har begge dele. Den har god stand up, og god ground work. For mig er det også mere simpelt, og det er derfor, det virker. Altså… ikke simpel, men mindre kompleks. Det korrekte udtryk at bruge er måske, at Sambo er mere direkte.

Vadim Kolganov underviser i Sport Sambo, Combat Sambo, Russian ARB og MMA-klasser på Hillington Park Gym, Gracie Barra Glasgow og D-Unit MMA i Dumbarton