Formål: At undersøge ergoterapeuters arbejdstilfredshed under et skiftende regime ved hjælp af en tidsgeografisk tilgang med fokus på terapeuternes hverdag i arbejdslivet.

Deltagere: Ni ergoterapeuter på Københavns Universitetshospital, Gentofte, Danmark.

Metode: Der blev anvendt et mixed-method-design. Ergoterapeuterne førte tidsgeografiske dagbøger, og resultaterne fra disse blev grundlagt for individuelle, semistrukturerede dybdegående interviews. Individuelle refleksioner over det daglige arbejdsliv blev registreret. Transskriberede udsagn fra interviewene blev analyseret for at bestemme de faktorer, der påvirker arbejdstilfredsheden.

Resultater: De ni terapeuter førte dagbog for en dag om måneden i i alt 70 forudvalgte dage over en periode på ni måneder; seks deltog i individuelle interviews. Fire faktorer, der begrænser OT jobtilfredshed, blev afsløret. Økonomiske bekymringer, nye faglige paradigmer og metoder i kombination med en ny organisatorisk struktur for ergoterapitjenesten forårsagede usikkerhed. Desuden havde de faldende muligheder for supervision fra kolleger indflydelse på arbejdsglæden. Muligheder for at opleve autonomi i det daglige arbejdsliv blev beskrevet som en faktor, der fremmer arbejdsglæden.

Konklusion: Tidsgeografiske metoder og interviewmetoder var nyttige til at fokusere på arbejdstilfredshed hos ergoterapeuter, som gav individuelle fortolkninger af balancen mellem autonomi og tre typer af begrænsninger i hverdagen i arbejdslivet. Begrænsningerne vedrørte organisation, magtforhold og – ikke mindst – hvordan afdelingens organisatoriske projekt passede ind i OT’ernes individuelle projekter. Det er af afgørende betydning, at der er overensstemmelse mellem organisatoriske og individuelle projekter, ikke kun for behandlere, men for de fleste arbejdspladser, hvor enkeltpersoner er ansat til at betjene patienter i sundhedssektoren.