Fører det til et længere liv at skifte alt mættet fedt ud med umættet fedt?

En ny undersøgelse tyder på, at svaret måske er nej.

Et mindre mættet fedt giver et bedre helbred for hjertet: Det har været den konventionelle visdom baseret på årtiers videnskabelige undersøgelser. Forbrugerne er blevet rådet til at skifte mættet (animalsk) fedt – som findes i fødevarer som sødmælk, ost, smør og fede udskæringer af okse- og svinekød – ud med umættede vegetabilske olier.

Den nye rapport, som analyserede 40 år gamle data fra Minnesota Coronary Experiment, fandt ingen sammenhæng mellem lavere kolesterolniveauer og længere levetid, hvilket tyder på, at det ikke er nok at reducere mængden af mættet fedt i kosten for at mindske risikoen for at dø af hjertesygdomme.

En gruppe på mere end 9.000 mennesker blev delt op i to grupper; den ene gruppe skiftede det mættede fedt i kosten ud med umættede vegetabilske fedtstoffer i form af majsolie og majsoliemargarine, og den anden gruppe fortsatte med deres normale daglige indtag af mættet fedt.

Mens kosten rig på vegetabilsk olie sænkede kolesterolniveauet i løbet af den 4-5 år lange undersøgelsesperiode sammenlignet med en kontrolgruppe (som fortsatte med at spise mættet fedt dagligt), fandt forskerne ingen ændring i antallet af dødsfald som følge af hjerterelaterede lidelser.

Den oprindelige MCE-undersøgelse blev gennemført mellem 1968 og 1973 på syv forskellige langtidsplejehjem. Forskere fra National Institutes of Health og University of North Carolina fik data fra 2.355 af disse deltagere – oplysninger, som tilsyneladende ikke var blevet analyseret – og opdagede, at det ikke beskyttede mod hjertesygdomme at give afkald på mættet fedt.

Det er uklart, om den majsolie eller majsolimargarine, som deltagerne indtog, indeholdt arterieforstoppende transfedtsyrer eller hydrogenerede vegetabilske olier, som nu forbindes med hjertesygdomme, eller om patienterne havde en historie med hjertesygdomme eller genetisk risiko. Det eneste, man ved, er, at deltagerne havde et normalt kolesteroltal og et normalt blodtryk.

Men selv når deres kolesteroltal blev sænket ved skiftet fra mættet fedt, var der ingen fordel for deres levetid. Faktisk viste undersøgelsen, at jo lavere kolesterolniveauet var, jo større var risikoen for at dø. Men det er en misvisende sammenhæng, fordi en række sygdomme også kan forårsage fald i kolesterol, hvilket ikke har noget med kosten at gøre.

“Det vigtige her er, at vi forstår, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, og den konventionelle visdom, beviserne for, at mættet fedt og kolesterol i kosten er de vigtigste drivkræfter for hjertesygdomme, understøttes ikke af undersøgelsen,” siger kardiolog dr. Steve Nissen, formand for kardiovaskulær medicin på Cleveland Clinic.

Selv om denne undersøgelse tyder på, at kolesterolniveauet alene ikke er forbundet med lang levetid, er det vigtigt at understrege, at mange undersøgelser viser fordelene ved statinmedicin til sænkning af kolesterol i blodet, som er stærkt forbundet med en reduceret risiko for død. Hvorvidt statiner har yderligere egenskaber til at reducere risikoen, ud over at sænke serumkolesterol, undersøges fortsat.

Hvordan kan dette oversættes til, hvad vi spiser hver dag?

De nuværende retningslinjer på verdensplan forbliver de samme og er modelleret efter middelhavskost: en række frugter, grøntsager, fuldkornsprodukter og fisk.

Mættede fedtstoffer kan fortsat være en del af en sund kost, i begrænsede mængder – men der er to nemme måder at hjælpe på:

• Mættede fedtstoffer bør udgøre 10 procent af det samlede kalorieindtag dagligt. For en person, der spiser 2.000 kalorier, er det ca. 200 kalorier eller 20 gram mættet fedt
• 1/3 af det samlede daglige fedtindtag er afsat til mættet fedt; hvis man indtager 60 gram fedt dagligt, bør ikke mere end 20 gram komme fra mættet fedt.

Mens undersøgelsen har mange begrænsninger, fordi den ikke tager højde for genetiske faktorer eller livsstilsfaktorer, som har vist sig at være vigtige for både risiko for hjertesygdomme og levetid, tyder den på, at kolesterolniveauet i blodet kun er én faktor.

Madelyn Fernstrom, Ph.D. er redaktør for sundhed og ernæring på NBC News. Følg hende på Twitter @drfernstrom.