En vejrudsigt kan ret pålideligt fortælle dig, om du får brug for en paraply i morgen eller ej. Credit: Public Domain Image
Hvis du vil vide, hvordan vejret bliver i den kommende uge, kan en vejrudsigt give dig en rigtig god idé om, hvad du kan forvente. En syv-dages prognose kan præcist forudsige vejret omkring 80 procent af tiden, og en fem-dages prognose kan præcist forudsige vejret omkring 90 procent af tiden.
En 10-dages- eller længerevarende prognose har dog kun ret omkring halvdelen af tiden. Meteorologer bruger computerprogrammer, der kaldes vejrmodeller, til at lave prognoser. Da vi ikke kan indsamle data fra fremtiden, er modellerne nødt til at bruge skøn og antagelser for at forudsige det fremtidige vejr. Atmosfæren ændrer sig hele tiden, så disse skøn er mindre pålidelige, jo længere ud i fremtiden man kommer.
En syv-dages prognose er ret præcis, men prognoser ud over dette område er mindre pålidelige.
Hvordan vejrudsigter laves
En del af de oplysninger, der er nødvendige for at lave en vejrudsigt, kommer fra miljøsatellitter. NOAA, National Oceanic and Atmospheric Administration, driver tre typer miljøsatellitter, der overvåger vejret på Jorden:
Geostationære satellitter: NOAA’s geostationære satellitter i serien GOES-R (Geostationary Environmental Operational Satellite-R) kredser omkring 22.000 miles over Jorden, og de giver et billede af, hvordan vejret er lige nu. “Geostationær” betyder, at satellitterne kredser i samme hastighed, som Jorden roterer. Det betyder, at de kan indsamle næsten kontinuerlige billeder over det samme område. Fordi de fokuserer på et enkelt sted, kan de give minutopdaterede oplysninger om voldsomt vejr. Disse oplysninger hjælper prognosemændene med at forstå, hvor hurtigt en storm, f.eks. en orkan, vokser og bevæger sig.
Et billede af en Nor’easter ud for New Englands kyst, optaget af en geostationær satellit fra NOAA kaldet GOES-East. Kilde: NOAA
Polarsatellitter i kredsløb: Satellitter som en del af NOAA’s Joint Polar Satellite System (JPSS) kredser i en bane ca. 500 miles over Jorden. De suser rundt om vores planet fra pol til pol 14 gange om dagen. Fordi de kredser i kredsløb, mens Jorden roterer nedenunder, kan disse satellitter se alle dele af Jorden to gange om dagen. Satellitter i polære kredsløb kan overvåge hele Jordens atmosfære, skyer og oceaner med høj opløsning. Ved at overvåge disse globale vejrmønstre kan satellitter i polære kredsløb hjælpe meteorologer med at forudsige langsigtede prognoser – op til 7 dage frem i tiden – med stor nøjagtighed.
Polarsatellitter i kredsløb får et komplet overblik over Jorden hver dag ved at kredse fra pol til pol. Fordi Jorden drejer rundt, ser satellitten en anden del af Jorden ved hvert kredsløb. Den optager et billede af hele planeten som en række kiler, der derefter sættes sammen igen, som på billedet ovenfor. Kilde: NASA’s NPP Land Product Evaluation and Testing Element
Dybrumssatellit: NOAA’s Deep Space Climate Observatory (DSCOVR) er i kredsløb en million miles fra Jorden. Den giver alarmer og prognoser om rumvejr og overvåger samtidig mængden af solenergi, der absorberes af Jorden hver dag. DSCOVR foretager også observationer af ozon og aerosoler i Jordens atmosfære. Disse faktorer er vigtige for prognoser for luftkvaliteten.
Polære satellitter i kredsløb giver de oplysninger, der er mest nyttige for langsigtede vejrudsigter. Disse satellitter bruger instrumenter til at måle energi, kaldet stråling, der udsendes af Jorden og atmosfæren. Disse oplysninger indarbejdes i vejrmodeller, hvilket igen fører til mere præcise vejrudsigter. Andre instrumenter kan også bruges til at kortlægge havets overfladetemperatur – en vigtig faktor i langsigtede vejrudsigter.
Satellitter i polære kredsløb overvåger hele Jorden. Dette kort, der er udarbejdet på grundlag af data fra en satellit i polaromløb kaldet Suomi-NPP, viser varme temperaturer på havoverfladen i orange og kolde temperaturer og høje skydækkener i magenta. Disse oplysninger er vigtige for langsigtede prognoser. Kilde: NOAA
Satellitten udfører disse nøjagtige målinger over hele kloden to gange om dagen. Denne strøm af data er det, der hjælper vejrudsigterne med at forudsige vejret pålideligt op til 7 dage i forvejen. Disse målinger kan også hjælpe prognosemændene med at forudsige sæsonbestemte vejrmønstre som f.eks. El Niño og La Niña.
Polarsatellitterne i kredsløb indsamler vigtige oplysninger til de modeller, der forudsiger voldsomt vejr som orkaner, tornadoer og snestorme flere dage i forvejen. De oplysninger, de indsamler, er også nødvendige for at vurdere miljøfarer som f.eks. tørke, skovbrande, dårlig luftkvalitet og skadelige kystvande.