Lisa, en klient, var i et dårligt forhold, da hun dukkede op for at se mig, og det var det første, hun fortalte mig, da hun satte sig i stolen. Næsten straks efter at hun havde fortalt mig det, forklarede hun, at hun vidste, at hun havde alt, hvad hun havde brug for for at være lykkelig. Så hun var her for at arbejde på sig selv, for hvis hun var ulykkelig og specifikt utilfreds med sin partner, havde hun kun sig selv at bebrejde.

Peter er en rutineret meditator. Han er blevet dybt forstyrret af de politiske begivenheder i vores verden i den seneste tid. I en nylig samtale gav han udtryk for at føle sig vred og bange over den retning, som vores land er på vej i. Samtidig var han sikker på, at verden var ved at udvikle sig på præcis den måde, som den havde brug for. Og derfor var det bedst ikke at være vred eller kæmpe for det, han troede på, men snarere bare at stole på, at det, der sker, er præcis, som det skal være, fordi det er det, der sker – også selv om han ikke kan lide det eller synes, det er helt forkert.

I mange år skammede jeg mig også over, at jeg forestillede mig, at en anden livssituation kunne gøre mig lykkeligere. Jeg troede, at der var noget galt med mit ønske eller behov for at ændre mine omstændigheder, så jeg kunne føle mig mere tilfreds og lykkeligere. Jeg blev forvirret af mantraerne om, at du har alt, hvad du behøver for at være lykkelig, og jeg bebrejdede mig selv, at jeg havde brug for eller endog ønskede noget uden for mig selv for at få en følelse af velvære. Det var meningen, at jeg skulle kunne føle mig glad uanset indholdet i mit liv. Indhold og livssituationer var for åndelige tøsedrenge.

Spirituelle sandheder som dem, jeg har nævnt, bliver kastet rundt i yogaundervisning, på sociale medier, på baren, i afslappet samtale … overalt. Og alligevel bliver disse mantraer forvandlet til floskler, der bliver misforstået og misbrugt. Det, der gør dette problematisk, er, at efterhånden som sådanne slogans vinder kulturel udbredelse, bliver de brugt til at gøre os skamfulde og give os skylden for at føle, som vi gør, og dermed afskære os fra vores faktiske oplevelse. Det ender også med, at de forhindrer os i at skabe forandringer i vores liv og peger os væk fra den fred, som det er meningen, at de skal lede os hen imod.

Det er helt i orden og fornuftigt at være trist, vred, frustreret, forvirret og hvad der ellers måtte være, når livet ikke er, som man ønsker, at det skal være. Du føler smerte, når der sker dårlige ting i dit liv; det er bare sådan, det er. At ville ændre det, der ikke fungerer, er en del af selvomsorg og sund fornuft. Folk bruger ofte mantraet “livet er perfekt” som en form for åndelig omgåelse. Det vil sige for at undgå de følelser, der kommer af ikke at vide, hvordan de skal rette op på den situation, som de betegner som perfekt, eller for ikke at føle den lidelse, som det, der er forkert, faktisk skaber.

Vi eksisterer både på et relativt og absolut niveau. På et relativt niveau bliver vi påvirket og påvirkes af vores livssituation. Vi har det bedre, når vi har sammenhængende relationer, økonomisk komfort og sundhed, bedre end når vi er isolerede, fattige og syge. Vi ønsker, at vores liv skal indeholde elementer, der får os til at føle os godt tilpas. Sådan er den menneskelige tilstand.

På et absolut niveau er der en perfektion i det, der er, simpelthen fordi det er sandheden (uanset om vi kan lide det eller ej), fordi det er den måde, livet manifesterer sig på i øjeblikket. Ud fra et absolut perspektiv har vi alt det, vi har brug for, fordi vores fred ligger i os selv og ikke i noget, vi opnår eksternt, som alt sammen snart vil forgå og forandre sig og derfor ikke kan være til at stole på for at opnå varig lykke. Alt er godt, som det er, fordi vores dybeste velvære opstår ved at vide, at vi ikke er vores aktuelle situation eller de tanker og følelser, den skaber, men snarere det nærvær, inden for hvilket vores oplevelser sker, den bevidsthed, der oplyser alt, hvad vi oplever.

Hvis man ser på åndelige ledere som Dalai Lama, Jesus, Moder Theresa og så mange andre, så legemliggjorde de glæde og en dyb følelse af velvære, samtidig med at de levede deres liv som voldsomme forandringsagenter i verden – og arbejdede for at gøre verden bedre.

Hvad enten du drages til aktivisme og til at ændre omverdenen eller drages til at ændre dit eget personlige liv, så er det at være det fuldt ud, sandheden om hvem du er i denne unikke legemliggørelse, en del af den iboende retfærdighed i dette nuværende øjeblik. Hvis sandheden i dette øjeblik er, at du ønsker forandring, så er det at handle ud fra denne sandhed det samme som at acceptere, at dette øjeblik er perfekt, som det er. Dette perfekte nu omfatter den, du er i det; hvis dette dig er en person, der ønsker at gøre tingene bedre, så er arbejdet for forandring netop den måde, hvorpå dette øjebliks perfektion manifesteres.

At forsøge at forbedre sit liv er et aspekt af psykologisk sundhed; det er en form for handlekraft, som vi har brug for for at være raske. Og alligevel betyder det, at fordi vi forsøger at gøre tingene bedre, ikke, at vi skal føre krig mod den måde, tingene er på. Vi kan forsøge at skabe en bedre fremtid og samtidig tillade, at sandheden i dag er sådan. De to ting er ikke i modstrid med hinanden.

Så kan vi også søge at ændre vores liv uden at tro, at det liv, vi ønsker at skabe, er det liv, vi skal eller har ret til at have. Når vi fjerner tanken om, at vi går glip af et bedre liv, der eksisterer i et eller andet parallelt univers, som vi ikke kan få adgang til, arbejder vi hen imod forandring i bevidstheden om, at det, der er lige nu, er det, der skal være lige nu, fordi det er det eneste, der er. Der er ikke noget andet liv, du går glip af, kun det liv, du er i.

Og vi kan anstrenge os for bedre omstændigheder uden at tro på, at disse nye omstændigheder, hvis de skulle komme, vil give os varig lykke. Uanset hvilken ny situation der opstår, vil den også ændre sig og gå over, og vi kan derfor ikke stole på den for vores dybeste velbefindende. Vi arbejder på at forbedre vores liv, selv om vi ved, at alle situationer er ubestemte.

Vi er langt mere end blot indholdet af vores liv, vi er det mysterium, der er selve livet. Og alligevel arbejder vi på vegne af det legemliggjorte menneske, som lever en jordisk, indholdscentreret tilværelse. Vi kan kende os selv som det uendelige selv, mens vi stadig passer godt på og fuldt ud oplever det relative selv.

Livet er et netværk af paradokser. Når man ønsker at ens liv skulle være anderledes og samtidig ved, at ens liv er perfekt i dette øjeblik, fordi det er ens liv i dette øjeblik (og derfor ikke kan være anderledes), skaber man et perfekt håndtryk. At føle den hjertesorger, der følger med det at være menneske, og at kende den glæde og det mirakel, det er at være i live, uanset hvilken livssituation vi befinder os i, indeholder igen et perfekt håndtryk. Vi lever både på det relative menneskelige plan og på det absolut guddommelige plan på en gang. Vi er åndelige væsener på en menneskelig rejse og også mennesker på en åndelig rejse.

Alt dette sagt, føl det, du føler, kæmp for det, der betyder noget for dig, arbejd for at gøre dit liv bedre, vær den, du er. Alt dette er i perfekt overensstemmelse med at vide, at tingene er præcis, som de skal være, for nu.