(7) Dybet kalder på dybet ved lyden af dine vandfald – bedre: Oversvømmelse kalder på oversvømmelse ved lyden af dine katarakterer. Den eksilerede beskriver, hvad der var foran hans øjne og i hans ører. Der kan derfor næppe herske tvivl om, at dette billede, som Dean Stanley bemærkede, blev givet af Jordans slyngninger og strømfald, der hver især skyndte sig at kaste sig med endnu voldsommere, brusende vand over en modstående klippefremspring “i katarakt efter katarakt til havet”. Hvert skridt, der blev taget på den sørgelige rejse, var således et symbol på den sorg, der hobede sig op i eksilets hjerte. Ordet, der er gengivet som “vandspejl”, forekommer desuden kun i 2Samuel 5:8, hvor den autoriserede version har “tagrenden”, men kunne oversætte “vandløb”.”
Alle dine bølger og din bølger.- Afledt af “bølger og ruller”. Digteren glemmer kilden til sit billede i dets intensitet, og fra tanken om en katarakt af ulykker går han over til den mere generelle tanke om “et hav af problemer”, hvis bølger brydes over ham eller ruller over hans hoved. Billedet er almindeligt i al poesi. (Jf. “Og som et hav af ulykker presser sine bølger frem; den ene falder, den anden, med en stor (bogstaveligt talt tredje) krone, stiger op.” – Æsch., Syv mod Theben, 759.)
Salme 42:7. Deep calleth unto deep – Den ene trængsel kommer umiddelbart efter den anden, som om den blev kaldt til eller inviteret af den første. Dette udtrykker han ved en metafor, der er hentet fra den gamle syndflod, da det øvre dyb eller vandsamlingen i skyerne kaldte på det nedre dyb eller afgrunden af vand i havet og floderne og i jordens indre, for at begge skulle forene deres kræfter og drukne verden. Således forstår kaldæerne det. Eller metaforen kan være hentet fra havet, når dets bølger raser, og der overalt er lavet dybe furer i det, hvori skibe og mennesker i dem synker ned, for derefter at stige op og synke igen, successivt og uafbrudt. Ved lyden af dine vandspejle – Dette kan forstås som vandspejle, som det egentlig hedder; ifølge Dr. Shaw, s. 333 i hans Rejser, er de hyppigere på de syriske og jødiske kyster end i nogen anden del af Middelhavet, og de kunne ikke være ukendte for David og israelitterne. Eller han kan hentyde til de voldsomme og på hinanden følgende regnskyl, som ofte falder ned fra himlen ved støj eller kald fra Guds vandspirer, skyerne, der med deres frygtelige torden og raslende lyde som det var, opildner og fremkalder de tunge og stormfulde regnskyl, som er indeholdt i dem. Men Biskop Lowth oversætter i sin 6. Prelection denne Sætning: “Abyss calleth to abyss, thy cataracts rowing around. Og han mener, at salmistens metafor er hentet fra de pludselige vandstrømme, som to gange om året plejede at styrte ned fra bjergene og bryde igennem de snævre dale i det bakkede land, fra de periodiske regnskyl og afsmeltningen af Libanons og de omkringliggende bjerges sne i begyndelsen af sommeren, og som fik Jordanfloden til at gå over sine bredder. Alle dine bølger og bølger er gået over mig – Det vil sige, er gået over mit hoved, som verbet עברו, gnabaru, bruges Salme 38:4. De drysser ikke let over mig, men overvælder mig næsten. Således biskop Lowth: Alle dine bølger og vande har overvældet mig. Betydningen er: Du har sendt den ene skarpe prøvelse eller trængsel over mig efter den anden.
42:6-11 Vejen til at glemme vor elendighed er at huske vor barmhjertigheds Gud. David så problemer komme fra Guds vrede, og det gjorde ham modløs. Men hvis den ene trængsel følger hårdt efter den anden, hvis alle synes at kombinere sig til vores undergang, så lad os huske på, at de alle er bestemt og styret af Herren. David betragter den guddommelige gunst som kilden til alt det gode, han håbede på. Lad os håbe og bede i Frelserens navn. Et ord fra ham vil berolige enhver storm og forvandle midnatsmørket til middagslys, de bitreste klager til glædelig lovprisning. Vores troende forventning om barmhjertighed må gøre vores bønner om den levende. Til sidst kom troen ud som sejrherre ved at opmuntre ham til at stole på Herrens navn og til at holde sig til sin Gud. Han tilføjer: “Og min Gud”; denne tanke gjorde ham i stand til at sejre over alle sine sorger og sin frygt. Lad os aldrig tro, at vort livs Gud og vor frelses Klippe har glemt os, hvis vi har gjort hans barmhjertighed, sandhed og magt til vor tilflugt. Således kæmpede salmisten mod sin modløshed: til sidst fik hans tro og håb sejren. Lad os lære at kontrollere al vantro tvivl og frygt. Anvend først løftet på os selv, og fremfør det derefter til Gud. “Dybt kalder på dybt – Det sprog, der bruges her, synes at antyde, at salmisten befandt sig i nærheden af nogle vandfloder, en hurtig flod eller et vandfald, som udgjorde en passende illustration af de sorgens bølger, der rullede over hans sjæl. Det er ikke muligt at fastslå præcis, hvor dette var, selv om det, som antydet i verset ovenfor, forekommer mest sandsynligt, at det var i nærheden af den øvre del af Jordan; og Jordan, hvis den var svulmet, ville utvivlsomt antyde alt det, som det sprog, der bruges her, giver udtryk for. Det ord, der gengives dybt – תהום tehôm – betyder egentlig en bølge, bølge, bølge, og derefter en masse af vand; en flodbølge – det dybe; havet. I denne sidstnævnte betydning bruges det i Femte Mosebog 8:7; Ezekiel 31:4; 1. Mosebog 7:11; Job 28:14; Job 38:16, Job 38:30; Salme 36:6. Her synes det blot at betyde en bølge eller en bølge, måske bølgerne fra en hurtig strøm, der slår mod den ene bred og derefter drives over på den modsatte bred, eller de strømme, der vælter over klipperne i et vandløbs leje. Det er ikke nødvendigt at antage, at der var tale om et hav, eller at der var tale om en katarakt eller et vandfald. Alt det, der menes her, ville blive mødt af det brusende vand fra en opsvulmet flod. Ordet “kalder” betyder her, at en bølge syntes at tale til en anden, eller at en bølge reagerede på en anden. Se et lignende udtryk i Salme 19:2: “Dag til dag ytrer den tale.” Sammenlign noterne ved dette vers.
Ved lyden af dine vandspringere – bogstaveligt talt, “ved stemmen”. Det vil sige, at “vandspringerne” laver en larm eller synes at udsende en stemme; og det ser ud som om en del af “dybet” taler til en anden, eller som om en bølge kalder med høj stemme til en anden. Ordet “vandspring” – צנור tsinnor – forekommer kun her og i 2 Samuel 5,8, hvor det gengives som tagrender. Det betyder egentlig en katarakt, et vandfald eller et vandløb, som i 2. Samuelsbog. ny udstrømning af vand – som fra skyerne, eller i en opsvulmet flod, eller i en “vandspringvand”, som det egentlig hedder – ville svare til brugen af ordet her. Det kan have været regn, der væltede ned; eller det kan have været Jordanfloden, der hældte sine strømme ud over klipperne, for det er velkendt, at Jordanflodens nedløb i denne del er hurtigt, og især når den er hævet; eller det kan have været fænomenet “vandspring”, for sådanne er ikke ualmindelige i Østen. Der er to former, hvori “watererspouts” forekommer, eller som navnet gives til i Østen, og sproget her ville være anvendeligt på en af dem.
En af dem beskrives på følgende måde af Dr. Thomson, Land and the Book, bd. i., s. 498, 499: “En lille sort sky krydser himlen i den sidste del af sommeren eller i begyndelsen af efteråret og hælder en regnflod ned, der fejer alt foran sig. Den er en af de to former, der er beskrevet i “Land and the Book”, bd. i., s. 498, 499: “A small black cloud traverses the sky in the later part of summer or the beginning of autumn, and pours down a flood of rain that sweeps all before it. Araberne kalder det sale; vi kalder det en watererspout, eller en skyens sprængning. I nærheden af Hermon har jeg været vidne til det gentagne gange, og sidste år blev jeg fanget i en af dem, som på fem minutter oversvømmede hele bjergsiden, skyllede de nedfaldne oliven – de fattiges føde – væk, væltede stenmure, rev store træer op med rødderne og slæbte alt med sig, hvad de tumultariske strømme stødte på, da de sprang vanvittigt ned fra terrasse til terrasse i larmende kaskader. Hver eneste sommertærske langs dens marchlinje blev fejet af alt værdifuldt mad, kvæg blev druknet, flokke forsvandt, og møllerne langs vandløbene blev ødelagt i løbet af en halv time af denne pludselige syndflod.”
Den anden er beskrevet i følgende sprog, og ovenstående stik vil give en illustration af den. Land and the Book, vol, ii., pp. 256, 257: “Se på de skyer, der hænger som et tungt sækkeskjold over havet langs den vestlige horisont. Fra dem dannes der på så blæsende dage som disse vandspejle, og jeg har allerede bemærket flere begyndende “spouts”, der er trukket ned fra skyerne mod havet og … ses i voldsom uro, hvirvlende rundt om sig selv, mens de drives af vinden. Lige under dem er havets overflade også i bevægelse på grund af en hvirvelvind, som bevæger sig fremad i samklang med den øverste tudse. Jeg har ofte set de to faktisk forenes midt i luften og styrte mod bjergene og snoede sig, snoede sig og bøjede sig som en stor slange med hovedet i skyerne og halen i dybet.” Vi kan ikke nu afgøre, hvilken af disse salmisten henviser til, men begge dele ville give en slående illustration af den passage, der ligger foran os.
Alle dine bølger og dine strømme er gået over mig – Sorgens bølger; sjælens angst; for hvilke rullende strømme ville være et emblem. De brusende, bølgende og rastløse vande gav salmisten en illustration af hans sjæls dybe sorg. Således taler vi om “strømme af sorg … strømme af tårer”, “oceaner af sorger”, som om bølger og bølger fejede hen over os. Og således taler vi om at være “druknet i sorg” eller “i tårer”. Sammenlign Salme 124:4-5.
7. Brølet fra de på hinanden følgende bølger, der svarede til brølet fra regnfloder, repræsenterede de tunge bølger af sorg, der overvældede ham. Deep calleth unto deep, dvs. den ene lidelse kommer umiddelbart efter den anden, som om den blev kaldt til og inviteret af den første; hvilket han udtrykker ved en metafor, der er taget enten,
1. Fra den gamle syndflod, da det øvre dyb eller vandets afgrund (i skyerne) kaldte det nedre dyb eller vandets afgrund i havet og floderne, for at begge kunne forene deres kræfter sammen og drukne verden. Og således forstår kaldæerne det. Eller:
2. Fra havet, når dets bølger raser, og det er fuldt af dybe furer, i hvilke skibe og passagerer synker ned, for derefter at stige op og synke igen, successivt og uafladeligt. Men disse storme forårsages i havet af Guds mægtige vinde, snarere end af hans vandspirer. Eller:
3. Fra voldsomme og på hinanden følgende regnbyger, som ofte kommer ned fra himlen, som om det var på støj eller kald fra Guds vandspringere, nemlig skyerne, der med deres raslende lyde og frygtelige tordener på en måde indbyder og fremkalder de regnbyger, som er indeholdt i deres indre.
Alle dine bølger og dine bølger; du har sendt den ene skarpe prøvelse eller trængsel over mig efter den anden.
Er gået over mig, dvs. er gået over mit hoved, som det samme verbum bruges, Salme 38,4. De drysser ikke let over mig, men overvælder mig næsten.
Dybet kalder på dybet ved lyden af vandets sprøjter,…. Hermed menes trængsler, der i deres mangfoldighed og overvældende karakter kan sammenlignes med havets dybe vand; se Salme 69,1; disse væltede ned, den ene efter den anden, over salmisten: Så snart den ene trængsel var overstået, kom en anden, som hos Job, hvilket er betydet ved, at den ene kaldte på den anden, og de var larmende, besværlige og meget smertefulde og lidelsesfulde:
Alle dine bølger og dine bølger er gået over mig; med dem syntes han at være dækket og overvældet, som et skib er på havet. Det kan bemærkes, at salmisten kalder trængsler for Guds vandpytter og “hans” bølger og “hans” bølger; fordi de er udpeget, sendt, beordret og styret af ham og sat til at virke til gavn for hans folk; og nu, skønt disse kunne synes at være en retfærdig årsag til nedtrykthed, var de det dog ikke, som det fremgår af Salme 42,8.
{g} Deep calleth unto deep at the noise of thy watererspouts; all thy waves and thy billows are gone over me.
(g) Afflictions came so thick upon me that I felt overwhelmed: by which he shows there is no end to our elendighed until God is pacified and sends help.