Sektionen for latent bevismateriale udvikler og identificerer latente fingeraftryk, håndfladeaftryk og nogle gange endda fodaftryk. Sektionen beskæftiger sig med stort set alle områder med aftryk fra friktionskammehud, der kan udvikles.
Ordet latent betyder, at aftrykkene er skjult eller ikke let at se uden hjælp (enten kemisk, fysisk, fotografisk eller elektronisk udvikling).
Sektionen for latente beviser anvender mere end 40 metoder til at udvikle dette fragmentariske og flygtige bevismateriale, hvilket er en ændring i forhold til for blot 20 år siden, hvor laboratorierne kun anvendte fire eller fem metoder til at udvikle latente aftryk.
Nogle af de metoder, der anvendes dagligt, omfatter magnetiske og fluorescerende pulvere, alternative lyskilder, superlimbehandling, farvemærkningsteknikker og computerbaseret digital billedbehandling. Målet er at opdage og fange et svagt og næsten ikke-eksisterende latent spor af et fingeraftryk.
Fangst af et fingeraftryk
Når et latent fingeraftryk er fundet, registrerer analytikeren det med henblik på fremtidige sammenligninger ved hjælp af fotografering, ved fysisk at løfte aftrykket fra overfladen eller ved elektronisk at konvertere det til et digitalt billede til lagring på et elektronisk medie.
Værdien af latente fingeraftryk hviler på to videnskabeligt anerkendte principper: For det første er der ikke to personer, der besidder den samme detalje af friktionskammehud (dvs, alle har forskellige fingeraftryk), og for det andet forbliver fingeraftryk de samme fra fødslen til døden (og post mortem)
Det betyder, at latente fingeraftryk kan sammenlignes med kendte blækaftryk, og identifikationer mellem de latente fingeraftryk og de kendte fingeraftryk kan fastslås med sikkerhed. Dette gøres ikke ved at sammenligne typerne af mønstre på fingeraftrykkene, men ved at sammenligne arrangementet af detaljerne i ribbenene i aftrykkene.
Disse detaljer, der ofte kaldes minutiae, er ribbenes afslutninger, ribbenes opdelinger (eller bifurkationer), ribbenes øer og ribbenes prikker, som udgør hvert fingeraftryk. Når disse små detaljer er konstante i begge aftryk uden uforklarlige forskelle, kan man med sikkerhed sige, at aftrykkene har en fælles oprindelse eller med andre ord er lavet af den samme person.
Find et match uden mistænkt
Når et latent aftryk var det eneste spor, var det næsten umuligt at sammenligne det med de mere end 500.000 tilgængelige fingeraftrykskort. Computerteknologien løste dette problem med Automated Fingerprint Identification System (AFIS) og Integrated Automated Fingerprint Identification System (IAFIS).
IAFIS er en netværksforbindelse, der bruges til at søge i Federal Bureau of Investigation’s master-filer med fingeraftryk fra kriminelle forbrydere. Med AFIS kan et latent fingeraftryk søges i filerne, og en liste over de mest sandsynlige kandidater kan udarbejdes i løbet af få minutter.
Computeren viser de mulige match i form af videobilleder på computerskærmen. Fingeraftryksanalytikeren undersøger hvert enkelt billede i et forsøg på at identificere det ukendte fingeraftryk. Computeren er ikke en erstatning for den uddannede analytiker, men den er et nyttigt redskab.
Det er stadig latentaftryksanalytikeren, der skal afgøre, om nogle af de resulterende fingeraftryk matcher det ukendte.
Sko, støvler, & dæk
Der er yderligere retsmedicinske undersøgelser, som udføres af Latent Evidence Section, herunder undersøgelse og sammenligning af beviser for afhørte fodtøjsaftryk og afhørte dækaftryk.
Disse to discipliner er nyttige til at forbinde en mistænkt med et gerningssted på baggrund af de sko, der er båret, eller det køretøj, der er brugt. Hver af disse typer undersøgelser omfatter sammenligning af klassekarakteristika og individuelle karakteristika.
Klassekarakteristika omfatter f.eks. skosålens udformning eller dækprofilets udformning, og om de er de samme (eller næsten de samme) for alle sko eller dæk af den pågældende stil. Individuelle egenskaber gør den pågældende sko eller det pågældende dæk unikt i forhold til alle andre sko eller dæk. Det kan være en kombination af ting som f.eks. snit eller hak i skoen eller dækket.
Gennem at se på de unikke karakteristika og andre faktorer, f.eks. størrelse og slidmønstre, kan der skabes en sammenhæng mellem sko og dækaftryk efterladt på et gerningssted og den sko eller det dæk, der blev brugt af den mistænkte, da aftrykkene blev lavet.
For yderligere oplysninger, kontakt kriminalteknisk laboratorium